Kong Hans bro i Skjern enge

Kong Hans bro med Skjern havn i baggrunden.

Kong Hans bro over Skjern å.

Kong Hans bro

Intro
Kong Hans bro, hvori bl.a. indgår gamle "flådeegetræer", blev opført i 2003 i forbindelse med genoprettelsen af Skjern Å (Skjern Å Naturprojekt) og er Danmarks længste træhængebro.
Kong Hans fik sit banesår, da han en kold vinterdag i 1513 ville forcere Skjern Å ad den daværende ”A11” på vej fra Ribe til Ålborg.
Den gamle bro som lå her, blev i 1600- tallet afløst af Danmarks længste bro, som lå nordøst for Kong Hans Bro. Den nuværende hængebro ”Kong Hans Bro” ligger næsten på samme sted.
''Kong Hans bro''
Broen er bygget lige ved siden af det sted, hvor man under gravningen af det nye åløb, fandt stolper fra en gammel bro. Den dateres tilbage til omkring år 1105. Datidens bro var 3 meter bred og opbygget mellem 2 rækker af 8-9 mtr. lange egestolper.
Pylonerne (de lodrette stolper) er fremstillet af stammerne fra gamle "flådeege". Disse egetræer blev plantet i 1807, kort efter tabet af den danske flåde til englænderne.
Planen var. at de 200 år senere skulle være anvendt til master til danske krigsskibe. Den teknologiske udvikling overhalede dog projektet, og træsejlskibe var ikke længere aktuelle.
Træet der er anvendt, er dansk træ. Rækværk og brodæk er udført i gran- og lærketræ, resten af egetræ.
Broens spændvidde er 55 meter, pylonerne er 8 meter høje og ankerblokkene for enderne af stålkablerne er gravet 12 meter ned i jorden.
Lige ved broen er oprettet grillpladser med borde og bænke. Alt til fri afbenyttelse.
Der findes 2 ens broer af denne type i Skjern ådalen. Denne bro, og så "Lundenæs bro", beliggende ca. 4 km. øst for Hovedvej A11, Lige ved Lundenæs Voldsted i Albæk mellem Skjern og Borris.
'''Kilde: Keld Vinther, Frivillig ved Ringkøbing Fjord Museer.'''