Kong Hans´ hul i Skjern enge


Mindesten ca 200 meter nord for kong HAns hul.


Mindesten for Kong Hans fald af hesten i Skjern enge


Mindesten ca 200 meter nord forr Kong Hans hul i Skjern enge


Gravstenen over Kong Hans i ct. Knuds kirke, Odense.

Intro

Kong Hans skulle efter sigende have forsøgt at krydse Skjern å gennem de oversvømmede enge mellem Tarm og Skjern i januar 1513.

Mindestenen for begivenheden står nu ved den sydlige bred af åen tæt ved hængebroen, på det sted hvor den gamle vejføring fortsætter mod Tarm, og hvor det såkaldte Kong Hans' Hul iflg. gamle kort er afsat ca. 500 meter længere mod syd. Den berømteste beretning om ulykken, er uden tvivl historien om Kong Hans, der en januardag i 1513 var på rejse fra Riberhus til Ålborghus, og kongen havde travlt.. Historieskriveren Hans Svanning skrev den i 1561 : '''"En dag på rejsen var der højflod af Vesterhaff over et vadested der, som Skjærn Å løber ud i stranden, kaldet Tarm Kjær. Engene og alle lave steder var fyldt med vand, så landevejen var skjult. Kongen befol stedkendte mænd at føre sig ad den af vandet skjulte vej Han kom også lykkelig over vejen og kom ind over Kjæret, hvor han fulgte den mand, som gik foran. Da trådte hesten i et hul, så kongen styrtede af sadlen, og før nogen kunne komme ham til hjælp, kom han ganske og helt under vandet og var i stor livsfare, men blev dog taget op og båret ind i Tolderens hus ved broen. Der blev gjort ild på, og hans klæder trukne af ham. Da han her sad ved ilden for at få varmen, fik han en stærk feberrystelse. Men intet kunne holde ham fra at drage videre. Hans sygdom formerede sig mere og mere, indtil Gud kaldte hannem d. 20. february 1513...'''" _________________ Kong Hans ligger sammen med sin Dronning Christine og deres søn Prins Frands, alle tre begravede i krypten under Fyns stifts Domkirke: Sct. Knuds kirke i Odense, hvor også kisten med Kong Knud - Knud den Hellige - findes. I altertavlens nederste midterfelt, predellaen (færdiggjort i 1521), ses den kongelige familie: Kong Hans og Christian d. II med dronninger, udskåret med portrætlighed. ____________ Kuriosum: Som et kuriosum, og som den gamle eventyrdigter i sin tid skrev: *Det er ganske vist...', skal her fortælles en gammel overlevering: En gammel lokal overlevering fortæller, at Kong Hans' hest ved styrtet tabte en af dens fire hestesko, som alle skal have været lavet af det fineste sølv. Sølvhesteskoen er aldrig blevet fundet, og skal den dag i dag fortsat ligge gemt i den våde jord ved Kong Hans' hul i Skjern enge. Om overleveringen om sølvhesteskoen er sand eller ej, må få stå hen i det uvisse ....