Kong Frederik VII

Flakhaven 1870

Herman Vilhelm Bissen, Kong Frederik VII i Flakhaven

Herman Vilhelm Bissen, Kong Frederik VII, 1868

Intro

Herman Vilhelm Bissen. (1798 - 1868) Kong Frederik VII, 1868 Med en håndsrækning giver Kong Frederik VII danskerne grundloven mens den anden hånd hviler på sablen - en henvisning til den 1. slesvigske krig.

Herman Vilhelm Bissen. (1798 - 1868)
Kong Frederik VII, 1868
Bronze

Frederik VII (1808-1863) blev ved tronskiftet i 1839 guvernør over Fyn og boede på Odense Slot, indtil han selv i 1848 besteg tronen. Kort efter i marts 1848 frasagde han sig enevoldsmagten og d. 5. juni samme år kunne han underskrive den nye Grundlov, der indstiftede det repræsentative demokrati.

Bissen skildrer den korpulente konge til fods med grundloven i den ene hånd, mens han med den anden hånd støtter sig til en sabel, som var den en spadserestok. Grundloven rækker han aktivt frem mod folket, som erindring om denne væsentlige begivenhed i hans regeringstid. Sablen i hans anden hånd er en mere diskret henvisning til treårskrigen 1848-50.

På soklen er indskrevet kongens motto: Folkets Kjærlighed, min Styrke og et vers af Carl Ploug.

Statuen er byens ældste offentlige monument, den blev modelleret imellem november 1866 og juli 1867 og afsløret på Flakhaven den 5. juni 1868, få måneder efter Bissens død. Der er opstillet tilsvarende skulpturer i Hillerød og Køge.

I 1987 blev statuen flyttet fra sin tidligere placering på Flakhaven til Kongens Have.

Herman Wilhelm Bissen. (1798-1868)

Bissen blev født i Slesvig og kom i 1816 til København, hvor han gik på Kunstakademiet frem til 1823. Efter dette år at have vundet den store guldmedalje, tog han til Rom, hvor han opholdt sig helt frem til 1834. I Rom omgikkes Bissen blandt andet Bertel Thorvaldsen, som han beundrede meget, elev hos og lod sig inspirere af. I 1840 blev han professor ved Akademiet og var i perioden 1850-53 ligeledes direktør. Han er særligt kendt for de nationalhistoriske/nationalromantiserende værker, Den danske landsoldat, Istedløven m.fl. , som han lavede i 1850’erne i kølvandet på treårskrigen og i årene inden det endelige nederlag i 1864.