Konen i dørkarm


Konen i dørkarm. Foto: Karen Riisager


Konen i dørkarm. Foto: Karen Riisager


Konen i dørkarm. Foto: Karen Riisager


Konen i dørkarm. Foto: Karen Riisager.


Konen i dørkarm. Foto: Karen Riisager.

Intro

Hanne Warming (1939-) Konen i dørkarm, opstillet 2002 Skulpturen viser den meget omsorgsfulde kone, som Hanne Varming mødte i sin ungdom, og er meget passende placeret ved plejecenteret i den sydlige del af Varde.

Konen i dørkarm
Hanne Varming (1939-) Konen i dørkarm, opstillet 2002 Bronze Placering: Plejecentret Lyngparken 1

Konen står i sin dørkarm og spørger: Ligger De nu godt? Sådan husker Hanne Varming sin værtinde Amalie fra en gård i Nordsjælland, når hun var på besøg. Konen stod dér med sjal over natkjolen og en lang fletning ned ad ryggen. Hanne Varming modelerede konen i bronze og havde hende stående i mange år i sin have, indtil en flytning gjorde det muligt for Varde Kommune at købe skulpturen af konen til opstilling ved plejecentret.


Hanne Varming (1939-) Hanne Varming er en af Danmarks største klassisk inspirerede billedhuggere – med sit helt personlige særkende. Hun laver kunst, som vi rører ved, aer, klapper på, læner os op ad og endda putter i lommen. Hun er en, alle kan forstå, hendes figurer udstråler menneskelighed, varme og nærvær. Hun lærer os at se bag om personerne og ikke kun på det ydre, men på det, der kunne kaldes udstråling. For faktisk kan hun i leret, senere i gipsen og bronzen gengive udstråling. Hanne Varming var tidligt klar over, at hun ville bruge sine kreative evner i kunstnerisk retning. Hun blev ansat på Den kgl. Porcelænsfabrik, hvor billedhuggeren Knud Brøndsted tog sig af hende. Han åbnede også sit hjem for hende, så hun både fik undervisning og kom ind i et kunstnerisk stimulerende miljø. Hendes force er et skarpt blik for de skulpturelle motiver i hverdagens øjeblikssituationer. Det kan være en kvinde, der går gennem parken med et barn på hoften, eller en gadesælger i Marokko. Varming har ladet sig inspirere af sine nære omgivelser i familien og vennekredsen. Der findes utallige skulpturer og portrætter af hendes fire børn under deres opvækst, ligesom gravide veninder og venners spædbørn har været model. Hendes følsomhed og indlevelse i det specifikke ved den enkelte person er stærk. Et helt specielt forhold har hun til gamle koner. Snart sidder konen på en stol, en kasse eller en bænk, snart står hun i en dør, måske sammen med en anden kone. Kilder: Peter Olesen: Hanne Varming. 2008 Weilbach : https://www.kulturarv.dk/kid/Forside.do www.kvinfo.dk www.denstoredanske.dk