Kompedallejren

Hovedbygningen.

Intro

Midt i Kompedal Plantage ligger Kompedallejren. Plantagen er anlagt i 1797, hvor statens forsøgte at nyttiggøre de sandede hedestrækninger ved fremelskning af nåleskov. Midt i plantagen byggede staten i 1918 Danmarks første lejr for militærnægtere. Der var oprindelig plads til 122 unge mænd, som blev sat til at passe skoven under deres nægtertjeneste. Lejren var lukket fra 1923 til 1933, da der var få nægtere i mellemkrigstiden. Lejren blev overtaget af tyskerne under 2. Verdenskrig og fungerede fra 1945 til 1947 som flygtningelejr. I 1955 blev den genindrettet til militærnægtere og fungerede indtil 1972, hvor nægterne satte ild til tre indkvarteringsbygninger, der nedbrændte. ''Civil værnepligt'' Den civile værnepligt – militærnægtertjeneste – blev tilladt ved lov i Danmark i 1917. Det skete under indtryk af 1. Verdenskrigs rædsler, hvor især mange arbejdere i byerne vægrede sig mod at trække i trøjen. Antallet af militærnægtere på en årgang udgjorde normalt kun 1 til 3 procent. Men med ungdomsoprøret i 1968 steg andelen dramatisk og toppede i 1974, hvor næsten 19 procent ønskede at aftjene civil værnepligt. Det var en denne periode Kompedallejren blev futtet af! Kedsomhed, civil ulydighed og hashtåger prægede de sidste år af lejrens levetid. Mange militærnægterne var aktive i fredsbevægelsen, kernekraftmodstandere eller stærkt venstreorienterede. Lejren repræsenterer derfor også ungdomsoprørets mange strømninger, som prægede den politiske debat i 1960'erne og 1970'erne. Bygningerne blev ikke genopført efter branden i 1972, da det blev muligt at aftjene civil værnepligt andre offentlige steder som museer eller børnehaver.