Kommunehospitalet
Københavns Kommunehospital. Kommunehospitalet set fra Rosenborg Bastion. Billedet stammer fra "Illustreret Tidende"
Intro
Hospitalet blev placeret mellem Sortedamssøen og Københavns volde. De militære myndigheder havde givet dispensation til det enorme byggeri på militærets gamle grænseområde ...
Hospitalet blev placeret mellem Sortedamssøen og Københavns volde. De militære myndigheder havde givet dispensation til det enorme byggeri på militærets gamle grænseområde . Arkitekten Christian Hansen, der stod for opførelsen i årene 1859-63, brugte de nyeste principper inden for opvarmning, ventilation og hygiejne. Hospitalet fik både vandklosetter og vaske med rindende vand. Kommunehospitalet behandlede patienter, indtil det lukkede i 1999. De fredede bygninger anvendes i dag af Københavns og Syddansk Universitet og af fritidshjemmet Hvepsereden.
''Grødkøkkenernes endeligt''
Grød stod og snurrede på blus i Kommunehospitalets små tekøkkener. Den skulle ikke serveres som middagsmåltid men bruges til varme omslag omkring betændte sår. Infektioner var en gåde og svære at behandle. I 1884 foreslog en læge, at man indførte rene hvide kitler på operationsstuerne. Hospitalsbestyrelsen tvivlede på ideen. Hvorfor skulle de gamle jakker til hverdagsbrug kasseres? Men en ny tid var på vej med opdagelsen af bakterierne, og få år efter blev alle instrumenter kogt for at dræbe de usynlige smittekim. Man forstod, at det var nødvendigt at have rene hænder, rene instrumenter og rene omgivelser for at sikre patienternes overlevelse. Sårinfektionerne blev færre, og grødkøkkenerne forsvandt.
''Hansen satte kulør på Athen''
Da Grækenland blev dannet som nation efter frihedskrigen i 1821-31, skulle Athen genskabes som hovedstad. I begyndelsen af 1800-tallet var den navnkundige by stort set kun en landsby, der slet ikke havde de mange institutioner, som en moderne metropol krævede. Athens storhed skulle derfor bygges fra grunden. Blandt arkitekterne, der bidrog til det store genoprejsningsprojekt, var de to danske brødre, Christian Hansen (1803-83) og Theophilus Hansen (1813-91), og de to kom til at spille en omfattende rolle. Fra midten af 1830’erne og frem forsynede de to arkitekter byen med bl.a. kongelig mønt, universitet, nationalbibliotek, akademi, hospital, observatorium og et par kirker, samt en række noble ejendomme og paladser i og uden for byen. Stilen var som udgangspunkt klassicistisk og refererede direkte til byens antikke fortid. Christian Hansen vidste, at de antikke ruiner i sin tid havde været farverige og ikke stået som rene, hvide flader, og det inspirerede danskeren. Krasse gule, røde og blå farver fandt vej til Hansens arkitektur og kendetegner bl.a. et af hans mesterværker, universitetet i Athen.
Indimellem blev der eksperimenteret med den byzantinske stil, og det fik danskerne glæde af, da Christian Hansen tegnede Kommunehospitalet i København (opført 1859-63), der tydeligvis er inspireret af byzantinsk kirke- og paladsbyggeri.