Kommandørgården på Rømø


Nationalmuseets kommandørgård. Nationalmuseets kommandørgård er en velbevaret kaptajnsgård på Rømø


Toftum gamle skole. Toftum gamle skole ligger sydøst for Kommandørgården. Skolen var i brug fra 1784 - 1874

Intro

Nationalmuseets kommandørgård på Rømø er et enestående eksempel på øens gamle kommandørgårde. Gården er præget af nordfrisisk byggeskik. Murstenshuset er formet som en stemmegaffel. Selve huset ligger mod øst og laden mod vest. Huset har stråtag og er bygget af mørkbrændte, rødviolette sten...

Nationalmuseets kommandørgård på Rømø er et enestående eksempel på øens gamle kommandørgårde. Gården er præget af nordfrisisk byggeskik. Murstenshuset er formet som en stemmegaffel. Selve huset ligger mod øst og laden mod vest. Huset har stråtag og er bygget af mørkbrændte, rødviolette sten. I 1700- og 1800-tallet tog kommandørerne på store hvaltogter. De var kun hjemme om vinteren, men de lange togter var godt betalt. Både gårdens ydre og indre afspejler den velstand, som karakteriserede Rømøs kommandører i 1700-tallet. ''Hvalfangerne fra Vesterhavsøen'' Rømøs kommandører var relativt velhavende. De arbejdede som kaptajner på hollandske og tyske hvalfangerskibe. De var respekterede navigatører. Hvert år i slutningen af februar forlod de øen i Vesterhavet for at påmønstre skibene i havnene mod syd. Kommandør Harcke Thadens byggede Kommandørgården omkring år 1746. Inde i gården er der stadig hollandske fliser på væggene og souvenirs fra hele verden. Nationalmuseet overtog gården i 1951. Sydøst for gården ligger Toftum Gamle Skole fra 1784. Toftum Skole var i brug fra 1784-1874 af børnene på den nordlige del af Rømø. Både Kommandørgården og Toftum Gamle Skole har gennemgået en større restaurering.