Kolonien Filadelfia og Dianalund Nervesanatorium
Dianalund. Luftfoto af Dianalund Nervesanatorium
Intro
I 1897 grundlagde lægen Adolph Sell Kolonien Filadelfia for en overset patientgruppe, epileptikerne. For Sell var det vigtigt at skabe en institution så hjemlig som mulig. ”Den syge maa kunde lugte kaffen i huset”, og alle skulle indgå i et arbejdende fællesskab...
I 1897 grundlagde lægen Adolph Sell Kolonien Filadelfia for en overset patientgruppe, epileptikerne. For Sell var det vigtigt at skabe en institution så hjemlig som mulig. ”Den syge maa kunde lugte kaffen i huset”, og alle skulle indgå i et arbejdende fællesskab. Sell fik inspirationen til sit pionerarbejde fra kristeligt socialt arbejde i Tyskland. Da han døde i 1921, husede kolonien 550 patienter. Kolonien var vokset til en lille by med egen diakonskole, hvor plejepersonalet blev uddannet. I 1922 overtog lægen H.I. Schou ledelsen og udviklingen af Filadelfia. I 1928 indgik oprettelsen af Dianalund Nervesanatorium som et vigtigt nyt behandlingstilbud.
''Solindfangelsesinstituttet''
Dianalund, som blev bygget på Filadelfia’s område, var for nervepatienter, kaldet kurgæster. H.I. Schou kæmpede for at de nervepatienterne kunne blive anerkendt som en speciel patientgruppe, med særlige behov. I 1929 skrev han om nervelidelserne og nogle af grundene til deres udbredelse i tidens samfund: ”Det hastige Tempo, hvori alt foregaar med Automobiler og Flyvemaskiner, Telefon, Telegraf, Film og Radioer, virker ikke beroligende på Nerverne.”
De nervøse patienter skulle derimod have den rigtige menneskelige behandling, ro og hvile, lys og luft, pleje og smukke indtryk i fredelige, naturskønne omgivelser. Arkitekten planlagde bygningerne på Dianalund således, der kunne komme sol på alle stuerne. Det lykkedes så godt, at en gæst fandt på navnet "Solindfangelsesinstituttet".