Kobberøksen fra Hyrup


Hyrupøksen som den ser ud i udstillingen. En af de største kobberøkser der er fundet i Europa, og med stor sandsynlighed smedet i det danske område i Bondestenalderen.


Hyrupøksen tegnet fra tre forskellige vinkler.


"Dr. Lindemann i Oldsalen, omgivet af nogle af sine oldsager. Det fremgår af billedet, at han var en statelig og smuk mand" ca. år 1890 - Slægten Lindemann i Horsens af Johan Bønnelycke Jørgensen


Dr. Lindemann i hans yngre dage


Familien Lindemans gravsted v. Vestre Kirkegård. Står på sit originale sted i det sydvestlige hjørne.

Intro

Øksen fra Hyrup er den største kobberøkse i Nordeuropa, og den omtales ofte som kæmpeøksen. Øksen måler godt 20 cm og vejer imponerende 1,5 kg. Øksen stammer fra Dr. Lindemanns samling, der udgør en del af Horsens Museums tidlige arkæologiske samling.

''Den største kobberøkse'' Hyrupøksen har sit navn efter fundstedet Hyrup, der ligger syd for Horsens. Øksen er formenligt en af de første genstande, der blev indlemmet i Horsens Museums samling. Typen minder meget om andre kendte kobberøkser, men dens imponerende størrelse på godt 20 cm og vægt på 1,5 kg gør den helt speciel. Det er ikke blot den største kobberøkse i Danmark, men den største kobberøkse i Nordeuropa. Kobberøksen fra Hyrup er ikke det eneste kobberfund fra Horsens. Kobberfundene fra både [https://historiskatlas.dk:/%C3%83%C2%85rupg%C3%83%C2%A5rd_-_Rav_og_kobber_fra_stenalderen_%2811053%29 Årupgårdfund] og [https://historiskatlas.dk:/Fund_af_kobber_ved_Bygholm_%287517%29 Bygholm] viser den rigdom og kontakt som Horsensegnen har haft i den tidlige del af bondestenalderen. Der er efterhånden fundet mere end 80 genstande af kobber i Danmark fra tiden omkring 3400 f.kr. ''Produceret i Danmark'' Øksen er efter al sandsynlighed støbt her i det danske område, da den er støbt ved en temperatur, der er 100 grader lavere end ved tilsvarende østrigske kobbersager. Det viser, at befolkningen i norden selv har haft teknologien til at udsmelte og støbe kobberøkser. Ovnene har dog ikke været så gode som de sydeuropæiske, derfor den lavere temperatur. ''Fundomstændigheder ''Fundomstændighederne for øksen er ikke kendt. Da den blev indlemmet i Dr. Lindemanns privatsamling var de eneste informationer, at den blev fundet ved en høj nær Hyrup. Det vides ikke, hvilken en af de 21 høje, der ligger nær Hyrup der er tale om. Som samler var Dr. Lindemanns primære interesse selve genstanden. Lindemann opkøbte sine fund fra lokale landmænd, der havde pløjet dem op ved markarbejde.

''Dr. Lindemann'' Johan Sørensen Lindemann blev født i 1825 til stor glæde for sin far. Han blev sat til at læse - i en alder af 22 år blev han student. Igennem mange år blev han uddannet til læge, med praksis i Horsens, med speciale i uddrivelsen af bændelorme. Det betød at folk helt fra Sønderjylland ville komme til hans praksis. '' '' De første tegn på hans interesse for oldtiden blev dokumenteret i 1854. Det kommer fra en brevudveksling mellem Lindemann en Dr. Steenberg fra Skagen. Passionen for oldtiden stammer med sikkerhed fra før dette. Det var også omkring dette tidspunkt, 1854, at Lindemann åbnede sin praksis i Horsens. ''Lindemann og familien'' Undervejs i sit liv nåede Lindemann at fædre to døtre og gifte sig med to koner. Den ene datter hed Anna Bloch og blev en kendt skuespiller i København. Lindemann støttede sin datter i hendes drøm om skuespillet, på trods af andres modvilje og at hun skulle rejse langt væk. Det vidner om den kærlighed han viste sin familie. Gennem mange år blev han en højt respekteret person i det horsensianske kulturbillede, hvor han også i en periode sad i byrådet for partiet Højre.

''Dr. Lindemann'' Johan Sørensen Lindemann blev født i 1825. Han var uddannet læge og havde praksis i Horsens. Hans speciale i uddrivelse af bændelorm trak patienter helt fra Sønderjylland til Horsens. Lindemanns interesse for oldtiden er dokumenteret første gang i en brevveksling mellem Lindemann og Dr. Steenberg fra Skagen fra 1854. ''Den Lindemannske samling'' Dr. Lindemann havde ikke blot en stor interesse for oldtiden, men gennem sit arbejde, også muligheden for at skabe en imponerende samling. Det er beskrevet, at Lindemann tog ivrige noter, når han hørte om nye fund, der måske kunne erhverves. På denne tid var det normal praksis, at private samlere købte fund direkte fra finderne. Lindemanns oldsamling blev opbevaret i hans '''oldtidssal'''. Denne sal var specialbygget i 1881 til hans hjem i Søndergade 32. Efter hans død i 1909 fik samlingen lov til at stå endnu en tid. Nationalmuseet udtog en del af samlingen, Horsens Museum købte resten. Dr. Lindemann er en af de privatsamlere i Horsens, der har tilføjet mest til museets samling. Selv om det er løst beskrevet hvor genstandene stammer fra, så vidner fundmængden og genstandenes rigdom om en rig kulturhistorie omkring Horsens. Familiens gravsted ligger ved Vestre Kirkegård, Horsens. Læs mere her: '''Slægten Lindemann i Horsens: 1844-1944" '''af Johan Bønnelycke Jørgensen.

''Kobber i Horsens ''Kobberøksen fra Hyrup er ikke det eneste kobberfund fra Horsens. Kobberfundene fra både [https://historiskatlas.dk:/Ã?rupgÃ¥rd_-_Rav_og_kobber_fra_stenalderen_(11053) Årupgårdfund] og [https://historiskatlas.dk:/Fund_af_kobber_ved_Bygholm_(7517) Bygholm] viser den rigdom og kontakt som Horsensegnen har haft i bondestenalderen. Der er efterhånden fundet mere end 80 genstande af kobber i Danmark fra tiden omkring 3400 f.kr.

''Publiceret''

''The copper axe from Hyrup'' The copper axe found in Hyrup is among the many copper finds from the Horsens Area. The finds date to the Early Neolithic period. The copper axe from Hyrup is the biggest of its kind in Northern Europe. It measures 20 cm and has a weight of 1.5 kg. Due to the lack of resources, it is not possible to mine for copper in Denmark. It is most likely that the copper came from Central Europe and was transported to the Horsens area. In the other copper finds from Horsens, the objects were probably finished, when they were traded in Denmark. The copper axe from Hyrup is different in this aspect. Analysis of the metal shows that the axe was forged at a temperature that was 100 degrees lower than similar copper objects from Austria. This has led archaeologists to believe that the axe was probably made in Denmark, from imported copper. This shows that the copper could also be traded as a raw resource, and that the people in the Danish area, had knowledge about metalworking. The copper finds from the Early Neolithic is very important knowledge for archaeologist. So far about 80 copper objects from this period have been found. It shows that the early Stone Age peasants had knowledge about metals, and were part of a European trade network. The knowledge of metals was previously thought to have come during the later stages of the Stone Age, when the Bronze Age came about. Read about the other copper finds from the Horsens Area here: [https://historiskatlas.dk/Fund_af_kobber_ved_Bygholm_(7517) Bygholm] and [https://historiskatlas.dk/Årupgård_-_Rav_og_kobber_fra_stenalderen_(11053) Årupgård].