Knivsbjerg


Bismarcktårnet på Knivsbjerg. Tårnet på 45m og indviet i 1901, var centrum for tyske møder og fester i Sønderjylland frem til 1940


Ruinerne af Bismarcktårnet på Knivsbjerg. Tårnet blev sprængt i luften 16. aug. 1945. Den danske stat betalte oprydningen


Knivsbjerg mindemur. Tårnet blev ikke genopført. I stedet blev der rejst en mindemur.


Ehrenhain mindelund i Knivsbjerg. Ehrenhain mindelund i Knivsbjerg.

Intro

Knivsbjerg er et højdedrag mellem Haderslev og Aabenraa. Stedet blevi 1893 indrettet som mødested for tysksindede sønderjyder. I 1901 blev et 45 meter højt granittårn opført som mindesmærke med en statue af Tysklands rigskansler Otto von Bismarck...

Knivsbjerg er et højdedrag mellem Haderslev og Aabenraa. Stedet blevi 1893 indrettet som mødested for tysksindede sønderjyder. I 1901 blev et 45 meter højt granittårn opført som mindesmærke med en statue af Tysklands rigskansler Otto von Bismarck. Statuen blev flyttet til Sydslesvig lige før Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Knivsbjerg er fortsat det centrale samlingssted for det tyske mindretal. Hvert år i juni afholder de Knivsbjergfest. I 1962 blev en mindelund anlagt for 665 faldne fra det tyske mindretal, der frivilligt deltog i verdenskrigene. Der bliver lagt kranse i lunden på Volkstrauertag i november. ''Dansk hærværk mod tysk monument'' Bismarcktårnet var prydet med indskrift: ”Vi tyskere frygter intet i hele verden undtagen Gud”. Efter 1920 var erklæringen en torn i øjet på mange dansksindede sønderjyder. Nazificeringen af det tyske mindretal fra 1933 skærpede modsætning mellem dansk og tysk. Det fik formentlig en gruppe på 40 modstandsfolk fra det meste af Sønderjylland til at sprænge tårnet 16. august 1945. Sprængningen skete umiddelbart før, at modstandsbevægelsen skulle aflevere våben og sprængstoffer til politiet. Hærværket blev aldrig opklaret. Den danske stat betalte for oprydningen i 1955-56. Tårnet blev ikke genopført, men blev dækket med jord. Tilbage står kun en mindemur med en nøgtern indskrift om sprængningen.