Knagmølle
Vandhjulets udvikling. Tallene i hjulene angiver udnyttelsesgraden dvs. den del af vandets kraft, som hjulet kan udnytte.
Knastaksel fra stampemøllen i Den Gamle By. Ved hjælp at tappe på stampernes bagside løfter knasterne på akslen stamperne op.
Knagmølle. Knagmølle
Vandhjulet. Knagmøllens underfaldshjul er 4,5 meter højt.
Knagmølle 2. Knagmølle
Intro
Knagmølle er opført omkring 1780 ved Kongeåen nær Rødding. I middelalderen lå en vandmølle kaldet Gammelvad på stedet. Men Gammelvad blev ødelagt i 1600-tallets svenskekrige. Knagmølle har et 4,5 meter højt underfaldshjul. Oprindeligt var den en kornmølle...
Knagmølle er opført omkring 1780 ved Kongeåen nær Rødding. I middelalderen lå en vandmølle kaldet Gammelvad på stedet. Men Gammelvad blev ødelagt i 1600-tallets svenskekrige. Knagmølle har et 4,5 meter højt underfaldshjul. Oprindeligt var den en kornmølle. Omkring 1830 blev den bygget om til benmelsmølle. Knoglerne blev stødt under store stamper, der løftede og sænkede sig ved hjælp af en knastaksel. Midt i 1850'erne blev Knagmøllen igen til kornmølle. Den preussiske stat ejede møllen i perioden inden Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Møllen var i drift indtil cirka 1950.
''Hjulene snurrer ikke altid samme vej''
De ældste vandmøller var bygget som Knagmølle. Vandet blev ledt ind forneden på vandhjulet, der kaldtes et underfaldshjul. Det skubbede hjulets blade rundt i vandets retning. Omkring 1430 fandt man ud af, at en lille opdæmning foran hjulet gav større udbytte af både strømmens skubben og vandets vægt på skovlene. Opdæmningerne blev med tiden større og større. Modellens såkaldte brystfaldshjul drejer også i vandets retning.
Langt mere effektive er renæssancens overfaldshjul. Vandet bliver ført i sliske hen over toppen af hjulet, før det falder ned og med sin vægt får hjulets skovle til at snurre. Overfaldshjulet drejer derfor modsat vandets retning. Hjulet skal samtidig sidde højt, så bagvandet ikke forstyrrer omdrejningens retning, når det plasker af og flyder væk fra hjulet.