Klovsholm fra før 1932


Sønderladevej 25 - Klovsholm - håndkoloreret sorthvid luftfoto - blodbøgen farvet som en rødbøg


Fra højre Sofie og Karl Larsen, de to i midten kender jeg ikke og yderst til venstre er det En søn Alfred Larsen Thorkild gætter på at manden med kasketten er chaufføren, Holger Larsen.


sønnen Gunnar Larsen på gårdspladsen udenfor gangdøren på Klovsholm


Karl Larsen og hustru - Siddende Karl Larsen, sønnen Gunnar Larsen og hustru Sofie


Klovsholm med vindmotor Udfra beplantningen i haven og stalden er billedet taget efter 1932 men før 1940


Klovsholm. Fra højre Sofie og Karl Larsen og fra venstre Alma og Sigrid Larsen Bag på billedet stod der arbejdsholdet Billedet før 1932 da kostalden og laden brændte. Havestuen er ikke bygget til stuehuset endnu, og haven ikke anlagt

Intro

Gården Klovsholm blev bygget 1863 som udstykning fra Sønderladegård.

Klovsholm udstykket fra Sønderladegård 1853

Eget luftfoto cirka 1953 Ophav:Aalborg Luftfoto År:1953 Id:AAL_00186_008.tif - Det Kongelige Bibliotek Sønderladevej 25 - Klovsholm - håndkoloreret sorthvid luftfoto - blodbøgen fejlagtig farvet som en rødbøg. Den højre side af laden er der fjernet en stor halmstak som ikke så så pæn ud - snyd... På luftfotos kan ses den udbredte brug af LÆBÆLTER, som sikrede at der ikke kom sandflugt. Rækken af grantræer i det fjerne står hvor den nu nedlagte vej som gik fra Borregård til Overlade. Karl Larsen, som Gunnar Dalsgaard købte gården af, havde haft Klovsholm fra 1919 til 1951. Karl Larsen blev Dannebrogsmand, og var kendt for sin store indsats med at plante læbælter.

1946 Karl Larsen står på gårdpladsen på Klovsholm og kigger efter flyvemaskinen. Det samme gør hans 3 karle som gemmer sig lidt for husbondens blik bag kostalden ved møddingen. Husholderen og stuepigen er ikke at se på foto. Det åbne vindue på loftet på stuehuset er ind til eet af tjenestefolkenes værelser, typisk pigeværelset. Det store runde vandbassin i midten af gårdspladsen er halvt fyldt op med vand, klar til de tørstige arbejdsheste. Længen til venstre indeholder svinestald til opfedning af leverance svin. Der er 2 skorstene. Den højeste er skorsten til komfur til fodermesterboligen med køkken, gang og 3 værelser, men ingen toilet. Den lavere skorsten er til en brændefyret gruekeddel hos svinene som blev brugt til at koge kartofler i. I den anden ende af længen var der plads til cirka 8 heste. Mellem svinestalden og grusvejen er der en muret beholder som gik cirka 2 meter ned. Den blev bl.a. brugt til at opbevare kogte kartofler henover vinteren. Via en trillebør blev der skåret skovlfulde af de lagrede kogte kartofler som efterhånden fik en karakteristisk lugt, men svinene var rigtig glade for foderet og åd dem med velbehag og voksede godt på foderet sammen med bygmel ( malet på egen kornkværn ) og valle eller skummetmælk ( som kom retur i 40 liters mælkejunger fra mejeriet ) eller vand. Karl Larsen havde fået indført i kontrakten med fællesmejeriet Egeholm at mælkespandene blev sat af to steder på gårdspladsen, såvel udfor malkemaskinerummet ved kostalden som ud for indgangen til svinestalden så karlene ikke selv skulle flytte de mange mælkejunger unødigt. Laden rummede cirka 6 'gulve' hvor der blev oplagret korn eller halm, afhænging af om det var passeret tærskeværket. De 2 midterste vinduer i laden var ind til et rum hvor kværnen stod - masser af melstøv. Kornet blev i nogen omfang puttet på 100 kg sække som blev båret op på loftet af stuehuset til opbevaring. Trappen i stuehuset til loftet bar præg af sliddet. Der var også kornopbevaring på kvisten i laden, og der var endda et hejseværk til at løfte de tunge sække derop. Vinduerne og lemmen i venstre side af laden førte ind til et roe-rum, hvor sukker- og kålroer blev forket ind fra roekulen, og skåret i småstykker til kreaturerne. Der var i maskintilsynngsbogen et notat om manglende afskærmning af roeskæremaskinen. I det yderst til højre vindue i laden var der et rum som engang blev brugt til opfedning af kaniner, en hel væg fuld af kaninbure i flere etager. Loftet over roerummet og kaninrummet var blot løse lægtet, så man skulle passe på hvor man trådte når man var oppe og hente halm ned. Loftet over såvel svinehus som kostald var hvælvinger. Ovenover svinestald og kostald blev der opbevaret halm. Hø blev opbevaret i laden. Al håndtering foregik pr håndkraft. Det store runde vandbassin i midten af gårdspladsen kunne fyldes med vand fra en vandhane i midten, og der var egen brønd med pumpe, drevet af motor - med en aksel ind til laden. Ovenover kvisten på malkerummet i kostalden var der et 5 kubikmeter muret bassin hvor der kunne fyldes med vand, så der var varmt vand fra det hede bliktag om sommeren. Om vinteren var vandet knap så varmt... Kostalden til højre havde pladser til køer i hele venstre side, mens halvdelen af højre side og enden mod stuehuset var optaget af stier til faresøer. Resten af højre side blev brugt til kalve og kvier. Der var vandhane for enden af fodertrugene til kvier og køer så de nemt kunne få vand. Stuehuset havde ingen toilet, men der var et trælokum i enden af kostalden med en dør med tremmer (huller) i, men alligevel var lugten fra den halvfyldte spand meget karakteristisk gennem tremmedøren.. Stuehuset indeholdt bryggers med 2 solide kroge i loftet til ophængning af den slagtede gris og en brændefyret gruekeddel og et komfur. Der var elekrisk lys i bryggerset som kunne tændes med en sort bakelit afbryder som skulle drejes en halv omgang - det var fra dengang der var jævnstrøm i ledningerne fra det lokale Overlade El-værk. ( Det var dengang ikke velset at man brugte strøm om natten, fordi så kunne elværket slukke for sine petroleums motorer som producerede jævnstrøm, og nøjes med at levere strøm fra sine kæmpestore blyakulumatorer om natten ) Mod væggen i bryggerset mod haven var der et stort træbord. Opgang til loftet med 2 stk 8 kvadrameter værelser via trappe. Der var ingen varmekilde på værelserne. Fra bryggerset kom man via en lille gang hvor der var hylder til syltede ribs, solbær, pærer, etc og ind i køkkenet. Køkkenet havde selvfølgelig også et brændefyret komfur med 4 ildsteder med jernringe og tilhørende gryder med ring på siden så de passede fint ned i komfuret. På komfuret var der en flot velpudset messingstang hele vejen rundt. Køkkenet havd kold vandhane med zinkvask. Køkkenet havde et mindre spisekammer med kælder nedenunder hvor saltkarret var opbevaret. Kælderen var typisk dækket af vand i bunden. Spisekammeret havde 2 tallerkenrækker ophængt på væggene, og bord og hylder ovenover og nednunder bordet. Der var elektrisk lys i alle rummene i stuehuset, også tjenesteværelserne, men typisk kun een lyspære i hvert rum, undtagen de 2 største stuer, hvor der i den ene stue var en lysekrone med 3 pærer, hvor man kunne tænde 1, 2 eller alle 3 pærer v.h.a. 2 kontakter - lysdæmper anno 1946. Fra køkkenet kunne man komme ind i folkestuen hvor der var kakkelovn, og derfra videre til Soveværelset. I folkestuen hang den vægmonterede telefon som havde nr 16 Overlade, og Karl Larsen drejede på håndsvinget for at lave ringetone som gik til Overlade Central, hvorefter han løftede røret og bad om at få Brugsen, så tog centraldamen proppen fra hul nr 16 og forbandt den til hul nr 12 ( = Brugsen ) og drejede på ringeapparatet så klokken lød i Bugsen. Når Karl Larsen ( eller husholderen ) havde afgivet bestilling på de varer som skulle leveres ved næste udbringning fra Brugsen, sagde han pænt farvel, hang telefonrøret på plads på telefonen og ringede af. Fra køkkenet kunne man også komme ind i den finere stue - også med egen kakkelovn, og derfra kunne man komme ind i havestuen uden kakkelovn, eller den store fine stue med flot prangende kakkelovn. Fra den finere store stue var der adgang til entreen som bød fine gæster velkomne flankeret af de 2 træer udenfor. Endelig 2 pigeværelser i enden af stuehuset. Under entreen var der kælder til opbevaring af syltede produkter etc.. Jeg talte engang med en ældre dame i Gedsted som havde været ung pige på Klovsholm dengang. Hun fortalte at de var 2 piger, og at der var mus som hun ikke var så begejstret for, på hendes værelse ved den store stue. Det lille stråtægte hus ved siden af stuehuset rummede brænde, enten tørv eller træ. Der var også et såkaldt 'materialekammer' med skruestik, værktøj, redskaber og medicin flasker til dyrene mod fnat, og andet utøj. Hønsehuset ses ikke, men gemmer sig under træerne. Langs grusvejen fra Sønderlade til Overlade ses både el-master og telefonmaster. Dengang var der jævnstrøm fra Overlade el-værk og telefoncentral i Overlade ( Samtalestation ) Karl Larsen havde tlf 16. Den store have havde både prydhave med symmetriske græsplæner i Versailles-stil og en spæd blodbøg i midten, som stadig står på Klovsholm idag 2019. Der var 3 ½ række frugttræer med skovfoged-æbler, grev moltke pærer og andre frugtsorter. I rækkerne med frugttræer var der henholdsvis solbærbuske, ribs og stikkelsbærbuske. Mellem rækkerne kunne der harves ( med heste ). Køkkenhaven havde kål, græskar, gullerødder, rabarber, radisser, osv. I området af haven til højre kom der senere en stor hønsegård. Det lille lysthus foroven til venstre blev senere flyttet et par gange, og endte sine dage som vægt-hus til tons-vægten som senere blev brugt til formbrændselsfabrikken på Klovsholm fra 1956. Hvis du åbner linken lige nedenunder luftfoto, kan du forstørre foto ( og downloade ) og dermed se flere detaljer [http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1311610 http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1311610]