Klosterlundbopladsen
Nationalmuseets udgravning af Klosterlundbopladsen.
Intro
Ved bredden af Bølling Sø ligger en af Danmarks mest berømte bopladser fra jægerstenalderen. I en årrække var den kendt som landets ældste.
Bølling Sø var et hot spot for stenalderjægere, og netop på denne boplads tog de ophold igen og igen.
Bopladsen kom til at lægge navn til sin egen selvstændige kulturperiode – Klosterlundkultur. I dag er Klosterlundkulturen indlemmet som en tidlig fase af Maglemosekulturen (9.000-6.400 f. Kr.). Der er siden fundet bopladser som er endnu ældre, også ved Bølling Sø.
Klosterlundbopladsen blev udgravet i 1936.
Dengang kendte man ikke meget til den ældste stenalder i Jylland. Derfor havde Nationalmuseet i 1935 iværksat en større undersøgelseskampagne ved de større søer og åer for at belyse periodens kultur- og bosættelsesforhold.
Nationalmuseets inspektør Therkel Mathiassen blev opmærksom på stedet gennem den lokale oldsagssamler Søren Jensen, der havde gjort usædvanlige fund af flintoldsager på engen, og Therkel Mathiassen igangsatte en arkæologisk udgravning på stedet.
Bopladsen dækker et område på 80x20 kvadratmeter. Ved udgravningen blev fundet 27.000 stykker tilvirket flint, heraf godt 1100 redskaber. De fleste redskabstyper var set før, men aldrig fundet sammen. Ved hjælp af pollen-anlayser blev bopladsen dateret til 7.600 år f.Kr. – da den blev fundet i 1936, var det Danmarks ældste boplads.
Hør [http://www.museummidtjylland.dk/ Museum Midtjylland]s Audiowalk her:
[https://museummidtjylland.dk/wp-content/uploads/2020/06/Klosterlundbopladsen.mp3 museummidtjylland.dk/wp-content/uploads/2020/06/Klosterlundbopladsen.mp3]
''Publiceret''