Klosterlund og Stenholt Skov

Bølling. Trædestensrække i baggrunden stenalderbopladsen

Intro

Klosterlundbopladsen ligger ved den nordvestlige kant af mosedraget Bølling Sø midt mellem Silkeborg og Ikast. Bopladsen er et af vore ældste fund fra stenalderen, nærmere bestemt Maglemosekulturen, cirka 7600 f. Kr. Dengang var urskoven domineret af birk og fyr. Mosen var en stor sø, der bød datidens jægere på gode fangstmuligheder. I løbet af stenalderen blev søen til en mose. Samtidig blev livsvilkårene for datidens fangstfolk dårligere. Udgravninger i årene 1992-2004 ved søens vestlige ende har påvist endnu ældre fund. Her er blandt andet fundet den første boplads fra Ahrensburgkulturen, cirka 9600 f. Kr. eller slutningen af tundratiden. ''Tollundmandens dødsleje'' Ved Klosterlundbopladsen er der desværre kun bevaret fund af flint. Fra den lige så gamle boplads Star Carr i England er der også knogler af jagtvildt. Især kronhjort, foruden redskaber af hjortetak, knogle og træ. De fund er med til at vise periodens alsidige inventar. Bølling Sø har været udnyttet i hele stenalderen. Der er blandt andet fundet to små jagtamuletter af rav, en udhulet stammebåd, flere kronhjorteskeletter og enkelte fangstredskaber af gevir og knogle. Der er også fundet en trædestensrække, der har ført henover den sumpede moseflade. Den er dateret til cirka 600–700 f. Kr., altså yngre bronzealder. I den sydøstlige del af området er moseliget Tollundmanden fundet. Han er fra ældre jernalder, 200-300 f. Kr.