Klosterkanalen


Kort over området ved Klostermølle fra sidste halvdel af 1800-tallet. Copyright KMS.


Vandmølle.

Intro

Klosterkanalen er et mere end en kilometer langt fortidsminde. Kanalen været benyttet i over 800 år.

Kanalens historie

Munke flyttede Gudenå
I midten af 1100-tallet kom benediktinermunke til området ved Gudenåens udløb i Mossø. Det var det første munkesamfund, der slog sig ned i Søhøjlandet. Munkene byggede Voer Kloster på det sted, der i dag kaldes Klostermølle. Benediktinermunkene bragte viden om vandbygningskunst med sig. Ved Kollens Tå blev et stort stemmeværk opført og en inddæmmet kanal blev anlagt langs Gudenådalens sydlige side. Det vil sige, at det stykke af Gudenåen, der løber fra foden af Sukkertopppen og til Klostermølle, ikke er Gudenås oprindelige løb. Kanalen, der er ca. 1,3 km lang, gravede munkene for at få vandet ledt forbi klosteret, så de kunne drive en vandmølle. Gudenåens oprindelige naturlige forløb kaldes Dødeå.

Et enestående fortidsminde
Den flyttede Gudenå ved Klostermølle er på flere måder et enestående fortidsminde. Meget få fortidsminder er så store og få fortidsminder, med undtagelse af de middelalderlige kirker, har været benyttet til det oprindelige formål i over 800 år. Alt tyder nemlig på, at muligheden for mølledrift var afgørende for placeringen af Voer Kloster på stedet omkring midten af 1100-tallet.

Kornmølle og papproduktion
Det er usikkert, om de teknisk snilde munke fik udnyttet vandkraften til andet end formaling af korn til mel. Det var i hvert fald som stor kornmølle, at møllen fungerede da den først optrådte i de skriftlige kilder i 1500-tallet og frem til 1872, hvor der blev indrettet træsliberi til produktion af pap.

Læs mere om Klostermølle
Læs også om Munkekanalen ved Øm Kloster