Klokkestablen ved Skamlingsbanken
Klokkestablen
Skamlingsbanken. D. 4. maj 1985
Befrielsen. Kransenedlæggelse ved klokkestablen
Intro
Mindesmærke for de faldne modstandsfolk under Anden Verdenskrig i Syd- og Sønderjylland. Klokkestablen er fra 1948, og den er tegnet af arkitekterne Poul Hauge og Ole Kornerup Bang.
Et af de største friluftsmøder i danmarkshistorien blev afholdt på Skamlingsbanken den 24. juni 1945. Flere tusind mennesker kom til arrangementet, og man mener, at deltagelsestallet lå mellem 80.000 og 100.000.
Begivenheden var arrangeret af modstandsbevægelsen i Syd- og Sønderjylland, og det var ved dette møde, at man fik ideen til at rejse et mindesmærke for modstandsbevægelsens faldne under Anden Verdenskrig.
I tiden under besættelsen havde det været forbudt at samles til udendørs møder, hvilket kan forklare, hvorfor så mange mennesker valgte at deltage i begivenheden på Skamlingsbanken, som blev afholdt efter befrielsen.
''Uafhængigt mindesmærke''
Efter mødet startede modstandsbevægelsen en stor landsindsamling, som tillod dem at købe et lille landområde neden for Højskamling. På denne grund rejste de mindesmærket for de sønderjyske modstandsfolk.
Eftersom modstandsbevægelsen byggede klokketårnet inden for grænserne af deres egen grund, kunne de være uafhængige af Skamlingsbankeselskabet. Samtidig ville mindesmærket stadig være en del af det historiske område omkring Skamlingsbanken.
Klokkestablen blev rejst den 2. maj 1948.
Under selve klokketårnet finder man fire bronzeplader. De første tre bærer navnene på 83 modstandsfolk fra Syd- og Sønderjylland, som faldt under Anden Verdenskrig. Den sidste bronzeplade indeholder et digt af Poul Sørensen.
''Hvorfor en klokkestabel?''
Hvorfor valgte modstandsbevægelsen at opføre et klokketårn som minde om deres faldne kammerater?
Måske har man stillet sig selv dette spørgsmål, hvis man har haft svært ved at finde ligheden mellem klokkestablen og de andre mindesmærker på Skamlingsbanken.
Kirkeklokker er ikke kun blevet brugt til fredelige begivenheder som gudstjenester og bryllupper. Gennem historien har man ligeledes ringet med klokkerne for at kalde folk til kamp eller for at advare dem om trusler. Desuden har klokkestabler været meget almindelige i det sønderjyske landskab, og et klokketårn som mindesmærke ville derfor passe naturligt ind i området omkring Skamlingsbanken.
Skamlingsbanken fortæller om to meget forskellige perioder i den dansk-tyske historie.
Inden 1945 var det udelukkende et sted, hvor man mindedes 1800-tallets kamp for danskheden og det danske sprog, men efter Anden Verdenskrig blev stedet ligeledes forbundet med modstanden mod den tyske besættelsesmagt.
Nu om dage forbindes Skamlingsbanken således med to forskellige tidsperioder og historiske temaer, men begge disse perioder er en del af områdets historie.
Skamlingsbankeselskabet har besluttet, at man ikke vil rejse flere mindesmærker på højdedraget.
Petersen, Jakob. '''Skamlingsbanken 1843-1943. '''H. Hagerup 1943.
Program for 150-års jubilæumsfesten på Skamlingsbanken. Den 18. maj 1993.
Juhl, Helle'''. ”Nu faldt den!” '''Koldingbogen 2013.
Adriansen, Inge. '''Mindesmærket for modstandsbevægelsens faldne. '''Sønderjysk månedsskrift. Nummer 5. Maj, 1993.
Adriansen, Inge. Museumsinspektør, ph.d. ”Bilag 1: Skamlingsbanken – et historisk rids” [http://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Miljoe_natur_klima/Natur/Naturprojekter/Skamlingsbanken/Skamlingsbanken_et_historisk_rids.pdf http://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Miljoe_natur_klima/Natur/Naturprojekter/Skamlingsbanken/Skamlingsbanken_et_historisk_rids.pdf]