Klintegård


Klintegården før nedrivningen af østlængen


Karlslunde Strand omkring 1935. Klintegården ligger øverst i billedet

Intro

Klintegård, matr.nr. 10a beliggende Karlslunde Strandvej 32-34 i Karlslunde, var fæstegård under Gjeddesdal Gods og udflyttet fra Karlunde By i 1797.

Klintegården ved Karlslunde Strand var en af de store gårde i sin tid, med 130 tønder land og malkekvæg, der leverede til Karlslunde Andelsmejeri. Den hørte under Gjeddesdal gods, men i 1797 udflyttede den fra Karlslundes østside til det, der dengang hed ’strandengene’. Som følge af de store landboreformer skulle bonden eje sin jord og bo på den. Den første selvejer var Niels Pedersen og hans kone, Karen Povelsdatter samt deres 7 børn. Efter at være gået i slægten indtil 1886, bliver gården købt af et selskab, der ansætter Christen Therkildsen som bestyrer. Han får stor betydning i sognet og bliver blandt andet sognerådsformand i 15 år. I 1911 udstykkede man området ’Jernen’ fra gården, hvilket gav omkring 200 parceller. Dermed er langt de fleste grunde ved strandområdet i Karlslunde udstykket fra Klintegårdens jorder. Den øvrige jord samt gården købte Therkildsen selv. Den gik i 1916 i arv til hans svigersøn Christian Hilarius Rasmussen. Klintegården havde under Christian Rasmussen omkring 12 tønder hartkorn, så det har bestemt været en af de større gårde i sognet. Christian Rasmussen tjener rigtig gode penge på at udstykke jorden til Klintegården Da Gammel Køge Landevej blev belagt med beton i midten af 30’erne, løb den så tæt forbi Klintegården, at østlængen helt måtte fjernes. han byggede i starten af 1950’erne bygningen ved siden af, hvor der også har været slagter og købmand. Stuehuset er den eneste bevarede bygning fra Klintegårdens. Den er bygget i 1880’erne ifølge et årstal, der er ridset i en vinduesbænk i den vestlige gavl. I 2005 blev stuehuset omdannet til ”rækkehuse”.

Fæstere/ejere 1. Niels Pedersen, f. 1749 udensogns, d. 1826, i 1776 gm Karen Povelsdatter, f. ca. 1748 udensogns, d. 1828, 7 børn 2. Peder Nielsen, f. 1785, d.1851, fg søn, i 1815 gm Kirsten Andersdatter, f. 1791, d.1816, i 1817 fm Birthe Pedersdatter, f. 1796 udensogns, d. 1863, 3 børn 3. Niels Pedersen, f. 1822, d. 1866, fg søn, i 1846 gm Birthe Jensdatter, f 1822 i Karlstrup, d. 1887, 2 børn 4. Jens Nielsen, f. 1847, d. 1892, fg søn, i 1874 gm Johanne Larsen Bech, f. 1852, d. 1886, 3 børn 5. Selskab ? 1893, forpagter Christen Therkildsen 6. Christen Therkildsen, f. i Jylland, gm Ellen Kirstine Kristensen 7. ?, 1916, fg svsøn 8. Christian Hilarius Rasmussen, f. 1879 på Langeland, i 1904 gm Ellen Karen Marie Therkildsen, f. 1881 i Kundby Sogn, d. 1918 fg = forgænger gm = gift med svsøn = svigersøn