Klaus Berntsen
Embedsmandsuniform med kårde. Uniformen har tilhørt konseilspræsident Klaus Berntsen (1844-1927). Han bar uniformen, da han udråbte Christian X til Danmarks konge i 1912. Uniformen findes nu på Møntergården i Odense.
Kårde til Embedsmandsuniform. Uniform og kårde har tilhørt konseilspræsident Klaus Berntsen (1844-1927). Han bar uniformen, da han udråbte Christian X til Danmarks konge i 1912. Kården findes nu på Møntergården i Odense.
Intro
Konseilspræsident Klaus Berntsen (1844-1927) blev født i Eskildstrup på Midtfyn og blev første gang valgt til Folketinget i 1873 for Venstre. Han sad i Folketinget i 51 år – det længste nogen har siddet på tinge!
Klaus Berntsen blev født i Eskildstrup på Midtfyn. Han var som ung kommet i skole hos Christen Kold, og selv blev han friskolelærer i Højby og højskoleforstander i Særslev.
Berntsen blev første gang valgt til Folketinget i 1873 for Venstre. Han sad i Folketinget i 51 år – det længste nogen har siddet på tinge. I løbet af den tid var han minister i flere Venstre-regeringer og konseilspræsident – altså statsminister – i 1910-13. Berntsen har til dato rekord som folketingsmedlem.
I sine erindringer beskriver Berntsen hvordan børn blev slået ofte så blodet flød i den offentlige skole, hvis de ikke kunne deres lektier udenad.
Klaus Berntsen døde i 1927 og er begravet i Højby.
Her kan du læse mere om Klaus Berntsen.
Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i veden', som kan ses på Møntergården i Odense.
Hvem bestemmer på Fyn?
I løbet af 1800-tallet fik fynboerne stigende indflydelse på lokalsamfundets styre. I købstæderne valgte man såkaldt eligerede mænd, og på landet fik de større bønder mere magt med oprettelsen af sognekommunerne i 1841. I de følgende 100 år fik stadig flere valgret til kommunevalg, deriblandt mindre jordbesiddere, tyende og fra 1909 også kvinder.
Kommunen og byrådet
I 1868 fik Odense et byråd i moderne forstand. Byrådet blev byens øverste myndighed og bestemte over kommunekassen. Odense Kommune var født! Kommunen fik stor indflydelse på borgernes hverdag. Den havde ansvar for skoler, fattighjælp og byens fysiske udvikling. I begyndelsen blev byrådets medlemmer valgt som enkeltpersoner, men i 1870’erne opstod de politiske partier.
Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i veden', som åbner på Møntergården i Odense 30. august 2013.
Hvem bestemmer på Fyn?
I løbet af 1800-tallet fik fynboerne stigende indflydelse på lokalsamfundets styre. I købstæderne valgte man såkaldt eligerede mænd, og på landet fik de større bønder mere magt med oprettelsen af sognekommunerne i 1841. I de følgende 100 år fik stadig flere valgret til kommunevalg, deriblandt mindre jordbesiddere, tyende og fra 1909 også kvinder.