Klaus Berntsen





Kisten i opstillet i Højby Forsamlingshus


Der er trængsel uden for forsamlingshuset


Kisten føres til mindepladsen. Bemærk fotograferne på taget af kroen.


Man går mod kirken


Piger i hvide kjoler kaster blomster foran kisten


Optoget går mod kirken





Kirkegården er nået


Den nærmeste familie







Intro

På Højby kirkegård står en mindesten over Klaus Berntsen. Hvem var han, og hvad har gjort ham fortjent til denne hæder. I denne fortælling bliver der kort fortalt om hans virke fra fødsel i Eskilstrup 1844 frem til jordfæstelsen i Højby 1927.

Af: Kurt Hedemand ''Født i Eskilstrup. '' Om det stod i stjernerne, at Klaus Berntsen skulle blive skolemand, er uvist, men forældrene var på intet tidspunkt i tvivl om, at drengens fremtid '''ikke''' lå inden for landbrug, men mere i den boglige retning. Den lille Klaus var født med en naturlig nysgerrighed for alt, der kunne læses, og moderen lærte ham at læse, inden han var fyldt 5 år. – Herefter ”slugte” han alle bøger og tidsskrifter, han kom i nærheden af. ''Moderen var en fabelagtig dygtig historiefortæller, ''og hun indførte Klaus i Danmarks- og bibelhistorie. Da Klaus endelig kom i almueskolen i Søllinge i 1851, var han fra starten langt foran sine jævnaldrende kammerater. ''Tæsk i almueskolen'' Klaus Berntsen var på ingen måde imponeret over lærerens kundskaber, eller for den sagt skyld hans pædagogiske indlæringsmetoder. De bestod primært af remser og udenadslære, krydret med tæsk. Klaus Berntsen, som var udstyret med en klæbehjerne, erindrer aldrig selv at være udsat for tæsk og prygl, men han måtte dagligt se på, at hans kammerater fik tæsk, så blodet flød. ''Hjælpelærer'' Fra 3. klasse begyndte Klaus at hjælpe læreren, som i sin fritid også var forsikringsagent, med at skrive policer, og fra han var 12 år, blev han ”'''ansat'''” som hjælpelærer for de mindste i skolen. ''Klaus Berntsen ville gerne være præst ''og moderen anbefaler ham at indmelde sig på Sødinge Højskole for vinteren 1859-60. Han skal dog bo og spise hjemme, idet det var det billigste. – Klaus Berntsen elskede den helt anderledes indlæringsform modsat almueskolens remser, og snart stifter han også bekendtskab med friskolelærer Christen Kold, som overbeviser ham om, at hans livsbane ligger inden for friskolens idegrundlag. I efteråret 1860 bliver Klaus uddannet hos Kold i Dalby Friskole ved Kerteminde.

''Berntsen i folketinget.'' I 1873 blev Klaus Berntsen indvalgt i folketinget for Borgerkredsen. Han trak sig imidlertid i 1884, men i 1886 blev han valgt for Assenskredsen, som han repræsenterede de næste 40 år. Han er således den danske politiker, der har siddet længst i Folketinget i alt 51 år. I løbet af sin karriere gjorde han den almindelige valgret til sin mærkesag. I 1912 fremsatte Klaus Berntsen et grundlovsforslag, han var da konseilspræsident, der indeholdt stemmeret til størstedelen af befolkningen. Et nyvalg i 1913, hvor venstre mistede flertallet, forsinkede imidlertid arbejdet. ''Interne stridigheder i Venstre.'' Efter valget var der et flertal bestående af Radikale og Socialdemokratiet. Disse partiers ledere, Zahle og Stauning, var egentlig indstillet på at lade Berntsen fortsætte med henblik på at få den nye grundlov vedtaget: ”Det var jo hans grundlov”. Berntsen var ikke helt utilbøjelig til at fortsætte, men Venstre reelle leder J. C. Christensen var imod, og af frygt for at sprænge Venstre afslog Berntsen. Resultatet blev en Radikal mindretalsregering støttet af Socialdemokratiet. ''Endelig vedtagelse af grundloven'' Nogle år gik med forskellige stridigheder om udformningen af den endelige grundlov, men 5. juni 1915 blev forslaget endeligt vedtaget i Folketinget med 111 stemmer for og en imod. E''fter vedtagelsen og uden for dagsordenen gav formanden ordet til Klaus Berntsen. ''Tingets medlemmer rejste sig til ære for ham, og han udtalte bl.a.: ”Medens de fleste europæiske folk i den forfærdelige kamp, der nu raser, er ved at opgive hverandre, enedes det lille danske folk om i fredelig forståelse at skaffe en ny forfatning. Der er intet parti, der går herfra med bitterhed. Kampens mål, en frisindet grundlov, er nået”. ''Senere på dagen underskrev kong Christian X grundloven ''(som han egentlig var imod), og som tak for valgretten gik kvinderne i optog til Amalienborg. Om eftermiddagen besøgte ministrene Zahle, Brandes og Rode Klaus Berntsen i hans hjem. De overrakte ham en sølvpokal med indskriften: ”Konseilspræsident Klaus Berntsen forelagde 23. oktober 1912 det grundlovsforslag, hvoraf fremgik grundloven af 5. juni 1915”. Med pokalen fulgte 51 røde og hvide roser, en for hvert af de år han havde siddet i folketinget. I sine erindringer beskriver Klaus Berntsen den glæde, han følte ved at blive kaldt: ”den nye grundlovs fader”.

''Efter eget ønske begravet i Højby''''.'' Den 27. marts 1927 sov Klaus Berntsen stille ind i København. Bisættelsen fandt sted fra Marmorkirken, hvor en tusindtallig skare, med Kongen i spidsen, havde indfundet sig. Jordefærden fandt sted i Højby, hvor kisten først var opstillet i Højby Forsamlingshus, inden den blev ført til kirkegården fulgt af op mod 10.000 mennesker. Biskop Rud talte hjerteligt og sagde bl.a.: ”Her måtte han få sin grav, ikke blot fordi han her i forvejen havde to grave, sin første hustrus og deres lille piges; men her begyndte han sin livsgerning, som førte ham så langt frem og løftede hans navn så højt”. Ved graven blev rejst en sten på ca. 2000 kg. Den står der stadig til minde om den mand, ”der gav kvinderne valgret”.

''Skolemanden'' November 1861 modtager den 17-årige Klaus Berntsenet et kortfattet brev fra Christen Kold med en opfordring til at” '''beskikke”''' sig til Højby Friskole for at overtage ledelsen af ti vakre børn og en opvakt friskolekreds. På det tidspunkt hjalp han lærer Appel på Ryslinge friskole. Appel opfordrede ham til straks at tage imod tilbuddet. - Helligtrekongersdag (6. januar 1862) mødte Klaus Berntsen op hos gårdejer Hans Knudsen i Højby. Dengang var det almindeligt kutyme, at læreren skiftevis boede hos de forskellige forældre til skolens børn. Lønnen var for de første 4 måneder aftalt til 9 rigsdaler pr. måned inklusiv kost og logi. Lønnen steg dog til 75 rigsdaler for det næste halve år. ''De første år blev dog en stor udfordring for unge Klaus Berntsen.'' Mange af Højbys gårdmænd var absolut ikke tilhængere af friskolen. Og den daværende sognepræst i Højby, samt stedets Provst var direkte uvildige mod Grundtvig og Kolds tanker, som var grundlaget for friskolen. Men stille og roligt voksede sympatien for friskolen, og især den unge lærers pædagogik. Da Klaus Berntsens i 1882 forlader friskolen, er skolens elevtal 80 børn mod 10 på almueskolen (kommuneskolen). Klaus Berntsens forlader Højby fordi han er, blevet opfordret til at starte en Højskole i Særslev på Vestfyn. Her er han forstander fra 1882 og frem til 1890.

''Publiceret''