Klatreskulptur
NN
NN
Intro
Skulpturen består af fire dele, som hver især udgøres af bemalede jernplader og rustfrit stål. Den er uhøjtidelig og fuld af fantasifulde input, der kan gøre de forbipasserende nysgerrige og pirre deres fantasi.
I 1973 blev Egon Fischers store kravleskulptur opstillet ved Slotssøen i Kolding. Her gav skulpturen anledning til at gøre et lille ophold på spadsereturen og skabte et legende frirum, hvorfra der var en flot udsigt ud over vandet. På denne plads blev skulpturen i årenes løb desværre udsat for hærværk, så den i 1987 måtte nedtages. Efterfølgende blev den flyttet til kunstmuseet Trapholt og senest til en placering ved Munkensdam Gymnasium. Skulpturen består af fire dele, som hver især udgøres af bemalede jernplader og rustfrit stål. Den er uhøjtidelig og fuld af fantasifulde input, der kan gøre de forbipasserende nysgerrige og pirre deres fantasi. I skulpturen indgår elementer, der kan minde om klatrestativer og andre delkomponenter, vi kender fra legepladser. Med dette udtryk taler Egon Fischers kravleskulptur til det legende i mennesket - den kan få os til at stoppe op med et smil på læben.