Kjeld Thomasen Kjeldsen


Kjeld Thomasen Kjeldsen, vinhandler og gæstgiver, samt æresborger af Horsens by.


Søndergade 43, hvor Kjeld Kjeldsen boede og drev en vinhandel. Han drev senere et hotel på stedet.

Intro

Gæstgiveren Kjeld Thomasen Kjeldsen blev udnævnt til æresborger af Horsens i 1859. Gravstedsnummer: H F 24-25.

''Gravminde over Kjeld Thomasen Kjeldsen (1788-1860) og hans hustru Gjertrud Kjeldsen (1795-1864).'' '' '' ''Kjeld Thomasen Kjeldsen'' blev født i Refsbech syd for Mariager Fjord, men kom til Horsens i en ung alder. I Horsens blev han ansat som vært i klubben "Foreningen", der havde lokaler i det Lichtenbergske Palæ. I palæets kælder drev Kjeldsen en privat vinstue, indtil der i 1820 blev tilstået ham kongeligt privilegium som gæstgiver i det Lichtenbergske Palæ. I 1825 overtog han ejendommen helt. Han drev hotellet i 23 år, indtil han i 1843 overdrog palæet og gæstgiveriet til Anders Jørgensen fra Ringsted, efter hvem hotellet fik sit nuværende navn. Fra 1820 boede Kjeldsen og hans familie privat i Søndergade nr. 43 (dengang 126), det såkaldte "Skandinavien". Her drev Kjeldsen købmandsforretning og vinhandel, og senere gæstgiveri. Kjeldsen var medlem af borgerrepræsentationen, forligskommissær i staden og var direktør for det borgerlige skyttelaug. '' ''Horsens Borgerlige Skyttelaug blev stiftet i 1840. Med oprettelsen genoplivede man en middelalderlig våbenøvelsesleg: fugle- og papegøjeskydning. Øvelsen gik ud på at skyde efter en træfugl på en stang, der var besat med forskellige jernbeslag. Beslagene skulle skydes ned i en bestemt rækkefølge. Den der skød det sidste jernbeslag ned, kaldet brystpladen, blev fuglekonge. Sådan fungerede sporten fra 1840 og frem til 1893, hvor det blev forbudt på grund af fare for vildfarne kugler. Derefter gik skyttelauget over til at skyde efter en "græsfugl" i jordhøjde, samt skiveskydning. ''Kjeld Thomasen Kjeldsen blev udnævnt til æresborger af Horsens i 1859. ''Det blev givet ham: '''''med et vidnesbyrd om, at han i de 50 år, han har været borger i staden, ved retsind og dygtighed samt ved trofast borgersind mod denne kommune har vundet sine medborgeres højagtelse og gjort sig fortjent af kommunen.''''' '' ''

''Kjeldsens gravsten er af en helt anden karakter end nogen anden gravsten på Horsens Kirkegårdene. ''Den er i nygotisk stil og ligner mest af alt et gotisk vindue, der er flankeret af trekvartsøjler med bladkapitæler. På kapitælerne er der placeret skråtstillede fialer, der krones af kors (en fiale er et lille firkantet eller ottekantet stentårn, som kroner den gotiske arkitekturs stræbepille). Gavlen er kølbueformet og krones ligeledes af et kors. Stenen har en indsat inskriptionstavle, der er todelt af en midtkonsol. Basen består af et affaset postament og en retkantet sokkel. ''Inskriptionen'' er i antikva med brede seriffer. Den er indhugget og optrukket med sort. Selve inskriptionen er også lidt anderledes, men meget kærlig. Hele stenen er egentlig en stor ''dekoration'', men det skal alligevel nævnes, at der er bladværk i relief på kapitælerne, et forsænket korsfelt i midtkonsollen, båndrelief omkring det forsænkede korsrelief og tavlen, samt et håndtryk i relief på det kronende kors. ''Gravstenen blev i 2019 godkendt til registrering som bevaringsværdig'' pga. stenens udformning, udsmykning og inskription. Stenen og dekorationerne afspejler en kunsthistorisk strømning indenfor gravstene og et eksempel kan dermed, ifgl. lovgivningen, bevares. Ydermere må Kjeld Kjeldsen anses som værende en fortjenstfuld person pga. hans virke indenfor gæstgiveriet i byen, samt det faktum, at han blev udnævnt til æresborger.

''Tekst'' Byarkivet Horsens: A846 (Kendte Horsensianere: "Æresborgere af Horsens Købstad" af skoledirektør J. K. Jensen). [https://horsensleksikon.dk/horsens_borgerlige_skyttelaug/ Jørgensen, Annette: Horsens Borgerlige Skyttelaug.] [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75466 Torben Melander: fiale i '''Den Store Danske''', Gyldendal.] ''Billeder'' Byarkivet Horsens