Kirurgisk Akademi, Bredgade
Kirurgisk Akademi, 1. Kirurgisk Akademi, 1
Kirurgisk Akademi, 2. Kirurgisk Akademi, 2
Kirurgisk Akademi, 3. Kirurgisk Akademi, 3
Kirurgisk Akademi, 4. Kirurgisk Akademi, 4
Kirurgisk Akademi, auditoriet. Kirurgisk Akademi, auditoriet
Intro
Kirurgisk Akademi i Bredgade fungerede i perioden 1785-1842 som uddannelsesinstitution for kirurger. Dengang uddannede akademiet størstedelen af landets praktiserende læger. I 1842 blev Kirurgisk Akademi en del af universitetets medicinske fakultet...
Kirurgisk Akademi i Bredgade fungerede i perioden 1785-1842 som uddannelsesinstitution for kirurger. Dengang uddannede akademiet størstedelen af landets praktiserende læger. I 1842 blev Kirurgisk Akademi en del af universitetets medicinske fakultet. I akademiets smukke auditorium, som længe var byens største, var de kommende læger til forelæsninger, og de overværede dissektion af afdøde menneskekroppe. Til kirkens store forargelse blev der undervist i den nye videnskabelige tilgang til anatomien. Bygningen i Bredgade er tegnet af arkitekten Peter Meyn og huser i dag Medicinsk Museion.
''Der skal lig på bordet''
De kommende kirurger blev undervist i dissektion og anatomi i Kirurgisk Akademis nyklassicistiske auditorium. Lig af henrettede forbrydere blev skåret op og undersøgt. Ideen var at give de studerende en praktisk og konkret forståelse af menneskekroppen. Undervisningen byggede på den anatomiske revolution, der var opstået i renæssancen. I anatomiteatre rundt om i Europa var man begyndt at dissekere mennesker for at opnå nye anatomiske indsigter. Den ny anatomi var baseret på egne undersøgelser og ikke på religiøse eller antikke overleveringer. De tidligste menneskedissektioner blev udført som offentlige skuer, og først senere fik dissektionerne egentlige forsknings- og undervisningsmæssige formål. Den første offentlige dissektion i København fandt sted i 1645 i byens nyindrettede anatomiske teater. Dissektionen strakte sig over 14 dage.