Kirkegyde


Små huse i Kirkegyde, set mod nord.


Gården i Kirkegyde 5.


Kirkegyde set fra Skolegade, mod Algade.

Intro

Kirkegyde forbandt Skolegade med Algade i fortsættelse af Skolegades Vandgyde op til østendel af Budolfi kirke.

Kirkegyde har ændret navn flere gange gennem tiden: 1675 Mester Jacobs Gyde 1722 Kirkegyde 1756 Kirke Strædet og senere igen tilbage til Kirkegyde Gydens første navn henviser til Mester Jacob Hansen Brunov, som var stiftsprovst ved Budolfi Kirke og fungerede som præst mellem 1634-1675. I 1651 købte han en gård ved hjørnet af Kirkegyde og Algade, som tidligere havde været præstebolig. I midten af 1700-tallet var en silkefabrik i gården og i 1835 overtog guldsmeden Henning Smith stedet og grundlagde De Smithske Jernstøberier – kendt for blandt andet kirkeklokker. Kirkegydes østside var præget af små, lave huse – ofte én etage med kvist. Men området ændrede sig markant, da Budolfi Plads blev anlagt i 1930’erne. Her forsvandt flere smalle gyder, heriblandt Kirkegyde, Karen Poppes Gyde og Svingelen. Omkring år 1900 var Kirkegyde faktisk en af de direkte veje ind til byens centrum, men det var ikke altid nemt at finde rundt for førstegangsbesøgende. De endte nemlig mange gange i Karolinelund, fordi de troede, at Danmarksgade var Aalborgs hovedgade eller for vild i de små stræder. Gydens historie rummer også et religiøst kapitel. Omkring 1740 kom de pietistiske strømninger til Aalborg og der vakte stor interesse for byens fattige. Her studerede man bl.a. Bibelen på egen hånd. På Kirkegyde mødtes medlemmerne i et menighedshus og sang samler og læste bibeltekster. Det lyder jo egentlig meget uskyldigt og i de kirkelige kredse var man da heller ikke som sådan bekymret for den kirkelige forsamling uden gejstlig deltagelse. Men byen øvrige borgere fandt dette mærkværdigt. Og derfor samlede der sig hver aften, hvor der var møde, en menneskemasse på omkring 100 personer for det meste bestående af håndværkersvende – lærlinge o.l. De hujede og råbte hver gang nogen kom ind i huset og de kastede sten gennem ruderne og virkede truende overfor den lille flok troende.

Aalborgs historie bind 5 side 213, 220 og 422 s. 140 i Aalborgs historie bind 3 Aalborgbogen 1970

''Publiceret''