Kildebrønde Mølle
Kildebrønde mølle
Kildebrønde mølle
Kildebrønde Mølle og Bageri
Høstfolk fra Vestergård. Kildebrønde Mølle i baggrunden
Intro
Møllen blev opsat i Kildebrønde omkring 1860. Dengang var landevejen hovedfærdselsåren mellem København og Køge.
Kildebrønde Mølle er en typisk hollandsk vindmølle.
Møllen var i drift frem til 1960 og op gennem 1980'erne blev den restaureret og omdannet til beboelse.
Møllen blev opsat i Kildebrønde omkring 1860. Dengang var landevejen hovedfærdselsåren mellem København og Køge.
Kildebrønde Mølle er en typisk hollandsk vindmølle. De hollandske møller kom til landet i starten af 1800tallet og karakteristisk for denne model er den drejelige hat. Før de hollandske møller havde man brugt stubmøller, hvor hele møllen drejede efter vinden. Men når det blot var hatten, der skulle dreje, kunne man bygge langt større og mere effektive møller.
Kildebrønde Mølle hang sammen med bageriet, som ligger ud til landevejen, hvorfra man kørte med brød og drev brødudsalg.
Omgangen (træterrassen rundet om møllen) blev brugt når man skulle svikke (justere sejlene på møllevingerne). I 1920 ændrede man vingesystemet til jalousivinger, der kunne styres som persienner uden at man skulle have fat i vingerne. Og engang i 1920’erne installeredes en petroleumsmotor til hjælp på vindstille dage.
I 1960 blev møllen afrigget og forfaldt derefter gennem en årrække. Flere gange var den gamle bygning tæt på nedrivning. Heldigvis fik møllen i starten af 1980’erne en ejer som satte pris på den gamle mølle. Han restaurerede den fuldstændig, byggede den lille tilbygning og genopbyggede omgangen rundt om møllehuset, så Kildebrønde Mølle i dag fungerer både som en behagelig moderne bolig for de der bor her, men også som et vigtigt kendingsmærke og en kulturhistorisk perle for hele områdets beboere.
Ca. 1880 Johan Mohr
Ca. 1906 Ludvig Christian Nielsen
1914 Jørgen Peter Larsen
1941 Aage Hansen Larsen
xxxxx Knud og Sonja Jensen
1983 Møllen bliver frasolgt til Bodil og Ole Wehag Hansen