Kerteminde Havn
En del af fiskeriflåden med de markante siloer i baggrunden.
Indsejling i Kerteminde Havn.
Kerteminde Havn ved Dosseringen.
Fjord- og Bæltcentret, der ligger i bunden af den gamle trafikhavn.
Intro
Havnen i Kerteminde, beliggende i skæringspunktet mellem bælt og fjord, har været afgørende for byens udseende og historiske udvikling – at der er et skib i købstadens våben, er bestemt ingen tilfældighed.
Fra naturens hånd har havnen haft en særdeles gunstig beliggenhed, skærmet af to store klinter mod syd og mod nord og med en placering inderst i bugten, hvor skibene kunne søge beskyttelse for vind og strøm.
Før moderne tid
Tilbage i middelalderen var den gode naturhavn fundamentet for byens vækst, og i sin storhedstid i 1500- og 1600-årene var kerteminde tilmed havneby for Odense. Siden blev havnen hjemsted for Fyns største fiskerflåde, og fiskerbefolkningen udgjorde byens dominerende erhvervsgruppe. I dag er havnen byens stærkeste kort på det rekreative område.
Menneskelige indgreb gennem 200 år har fuldstændig ændret havnens udseende. Den oprindelige kystlinje gik langs Strandvejen, og den del af det nuværende havneområde, der ligger nord for fjordindløbet, var tidligere en del af bugten. I forhold til den nuværende havn lagde den gamle renæssancehavn beslag på et meget beskedent areal, nemlig det smalle stykke mellem Langebro og linjen mellem de to fiskerestauranter på havnen.
Havnearealet mangedoblet i 1800-tallet
1800-tallets molebyggeri afsnørede store arealer i bugten, som ved opfyldning mangedoblede havnearealet på den nordlige side. Langs trafikhavnen skød pakhusene op som perler på en snor, og for enden af Nordre Havnekaj satte korn- og foderstoffirmaerne midt i 1900-årene et kraftigt optisk præg på havnen med de store siloer.
Yderligere anlæg
En jernbanebro over fjordindløbet samt større og flere fiskerfartøjer gjorde det i begyndelsen af 1900-årene påkrævet med en egentlig fiskerihavn. Begyndelsen blev gjort i 1913 med anlæggelsen af en enkelt molearm ud for Havnegade, det nye fiskerkvarter syd for indløbet. I 1930erne blev fiskerihavnen udbygget, og langs dosseringen kom fiskerirelaterede virksomheder som fiskeauktion, fiskeindustrier og fiskeeksporthuse.
Hvor fragt og handel oprindeligt var havnens og dermed hele byens eksistensgrundlag, er denne funktion nu næsten ophørt. De høje siloer står tilbage som markante monumenter over en tid, hvor skibsfarten endnu var en konkurrencedygtig transportform. Tilbage er havnens betydning for fiskeriet, der stadig er Fyns største målt i fartøjer og fangstmængde. Alligevel er fiskefartøjernes antal skrumpet voldsomt ind, og tidligere tiders myldrende liv i fiskerihavnen finder man kun i en svag afglans.
Rekreation
I takt med skibsfartens og fiskeriets faldende betydning er de rekreative funktioner blevet opgraderet. I 1973 blev der anlagt en ny og meget pladskrævende marina i området bag Nordre Havnekaj, og inde i bunden af den gamle trafikhavn blev der i 1997 plads til Fjord- og Bæltcentret, der tjener både turistmæssige og forskningsmæssige formål.