Katrinegade
Katrinegade 27 - 41. Set mod vest fra hjørnet af Zahnsgade og Katrinegade.
Katrinegade 3 - 5.
Døtreskolen af 1881 i Katrinegade 11.
Fattiggården, som lå for enden af Katrinegade i Skolegade, hvor senere den nu nedrevne rutebilstation lå. I dag (2016) ligger en del af dagcentret Midtgården på området.
Katrinegade 9. Her startede Sct. Hedvigs Klinik som blev indviet d. 27. marts 1921. Bygningen fraflyttedes i 1928.
Katrinegade set fra Skolegade. Til højre i billedet ses Gymnastikhuset, der er det nuværende (2016) Nicolai Scene.
Intro
Katrinegade navnet fra ca. 1876 også stavet: Cathrinegade (1887). Tidligere hed gaden "Vejen bag om Byen". Tidligere indbefattede vejen også den sydlige del af nuværende Skolegade og indtil 1937 også Hans Ludvigsvej
Katrinegade er én af de mange gader, som blev anlagt i forbindelse med byens vækst fra midten af 1800-tallet. Gaden blev oprindeligt anlagt som en omfartsvej med navnet ”Vejen Bag om Byen”, men da konsul H.H. Grau købte Wissings anlæg og toft efter dennes død i 1854, blev gaden og området syd for den hurtigt bebygget med beboelsesejendomme. I 1880 flyttede Kolding Sygehus fra Hospitalsgade til Zahns Toft i Sct. Jørgensgade, hvortil der også var adgang fra Katrinegade. I 1904 blev Aalykkeskolen, som dengang hed Kolding Kommunale Drengeskole, opført på hjørnet af Aalykkegade og Katrinegade.
Navnet Katrinegade fik gaden efter konsul Graus kone Mette Katrine Grau, som døde i 1867. Året inden var Wissings anlæg, som Grau ikke havde bebygget, blevet opkaldt efter hende med navnet Katrinelund.
Fra omkring 1900 omfattede Katrinegade strækningen fra Skolegade til Nørregade – Vejlevej. Med Koldings gadenavnereform i 1937 blev den del af gaden, der førte op til Vejlevej ændret til Hans Ludvigs Vej. Dermed ændredes Katrinegades længde, der herefter kun omfattede strækningen fra Skolegade til Vestre Ringgade. (Heidi Vad Jønsson)
Som navnet antyder står Sct. Hedvig Stiftelsen bag klinikken. Det var nemlig Sct. Hedvigsøstrene, der i 1921 grundlagde den. Dette skete i øvrigt samtidig med, de overtog undervisningen på Sct. Michaels Skole fra de tyske nonner, der indtil da havde ledet undervisningen.
Klinikken havde i dens første tid særdeles trange kår. Pastor Klemps hus i Katrinegade 9 blev således brugt som klinik, men her var kun plads til ca. 17 patienter, og behovet var langt større.
Det var derfor tiltrængt, da stiftelsen i 1929 lod en ny klinik rejse ved siden af domhuset. Sct. Hedvigs Klinik var tegnet af Ernst Petersen, manden der også havde tegnet bl.a. Domhuset, og Domhusparken. Den nye bygning faldt derfor fint ind i omgivelserne.
Et kig ned af gaden, viser en fin variation af facader md fremspring og gesimser, der understøtter gadens forløb. Hver bygning har fine forskelligartede geometriske detaljer ved vinduer og gesimser.
Flere bygninger i de omliggende gader som Borgergade, Dr. Fichs Vej og Vesterbrogade har lignende detaljerige facader.
Katrinegade 26, adskiller sig markant. Hvidmalet facade med rundebuevinduer med lille akantussøjle og balustre. Øverst små konsoller og frise med dekoration over stiliseret blomst. Stilen er mere italiensk/sydlandsk inspireret, end dansk byggeskik.
Dr. Fichs vej viser et møde mellem pudset facde med murstens bånd og husrække i farveforløb.
Byggeriet i Konsul Graus Gade er fra 1980-82. det kan ses som et sammenhængende byggeri, men er uden samme detaljerigdom, som ses i de omgivende huse.