Kathrineholm
Katrineholm
Katrinholm Smedie (nu nedrevet)
Intro
Kathrineholm, en nyoprettet hovedgård på en parcel af det tidligere Antvorskov Rytterdistrikt.
I 1800 skete der store ændringer mht. med jordfordelingen i Sydvestsjælland. Det var nemlig det år, hvor en af Sjællands største godssamlere som ejede Ringsted Kloster, Kærup, Merløsegård, Førslev, Kastrup, Fuglebjerggård, Fodbygård, Gerdrup, Lyngbygård, Fuglsang, Priorskov, Nørlund, Thorstedlund og Albæk, etatsråd Peter Johansen de Neergaard, Gunderslevholm, sammen med kammerherre Christopher Schøller Bülow, Tybjerggård, købte hele det gods, som Jens Kraft Dinesen havde arvet. De to købere delte det erhvervede gods således, at Bülow fik Gyldenholm, og Neergaard beholdt alt skov- godset, hvortil hørte Skovsgårde, Snoge Mølle, Piberholm Teglværk, og de østlige skovstrækninger.
Efter Neergaards død tilfaldt en stor del af godset den søn, der arvede Gunderslevholm, og ved hans død blev den store arv delt således, at meget tilfaldt brodersønnerne ved lodtrækning.
Kammerherre Bülow, der også en tid var stiftsamtmand, havde ikke nogen god økonomi, og det var medvirkende til, at det meste af Gimlingetorp området og alle Lystagers marker syd herfor, deriblandt området Kongens Piber, blev solgt til Henrik Prætorius fra Holløse i 1802, men allerede i 1804 måtte han på en auktion sælge denne godsmængde. Men det var Jens Krat Dinesen, der oprettede den herre- gård der senere blev kaldt Kathrineholm på det område, der blev kaldt Gyldenholms solgte parcel, også kaldet "den nordøstre".
I de efterfølgende år havde herregården skiftende ejere, bl.a. som den første Carl Eilert Eckardt der i 1855 begyndte med at opgrave og sælge store mængder af tørv i det område, der bliver kaldt "Cathrineholms Piber", og det var også ham der indledte et storslået kultiveringsarbejde, hvor man ved
ved hjælp af dræning fik fjernet alle vandhuller og tørvemoser, et meget besværligt arbejde, da man også skulle rydde det beliggende vildnis, men jorden blev forvandlet til god landbrugsjord.
Efter flere forskellige ejere, overtog endelig S.D.Dahl herregården i 1932 og siden har den været i denne slægts besiddelse.
Der findes stadig spor efter den forsvundne bebyggelse Gimlingetorp. På vejen fra Gyldenholm til Kathrineholm 200 meter vest for denne vej, og cirka 400 meter nord for det nuværende Kathrineholm, har den forsvundne Gimligetorp været placeret, det var den bebyggelse som var blevet opført, efter at den oprindelige ladegård var blevet nedlagt. Der er også fundet spor efter denne ladegård der oprindelig var blevet oprettet af Sorø Kloster. Sporet er fundet, da man ved dræning af de gamle torpmarker cirka 125 meter øst for landevejen og cirka 70 meter syd for skellet mellem Kathrineholm og Gyldenholms marker har fundet grundsten og murbrokker, som må anses for med stor sandsynlighed at stamme fra den ladegård, hvor munkene og lægbrødrene færdedes.