Karlslundegård


Karlslundegård, matr.nr. 7a, hovedbygningen


Karlslundegård, matr.nr. 7a, udateret

Intro

Karlslundegård, matr.nr. 7a beliggende Karlslunde Landevej 34 var tidligere fæstegård under Gjeddesdal Gods og købt til selveje i 1801. Køber var sognefoged Peter Hansen. Karlslundegård var den største gård i landsbyen, og den fik navnet i 1797. I dag er gården på 90 tdr. land efter stor udstykning

Følger. Udstykninger fra Karlslundegården. I 1953 blev 30 grunde ved Klokkervænget og Præstevænget udstykket. I 1965 blev "Rådhusgrunden" syd for Karlslunde Mosevej ved Prinsesseparken udstykket. Herefter fulgte boldbanerne ved Karlslunde Mosevej i 1975-7

Fæstere/ejere 1. Ole (Oluf) Rasmussen, før 1763 2. Peder Nicolaisen, 1763 3. Marius Gjøe, 9. maj 1797 4. Peder Hansen, selveje 17. jun. 1801 5. Christen Carlsen 6. Konsortium, Chr. Knudsen, Valker og J.Fr. Hoch 7. Christian Pedersen, 21. apr. 1836 8. Edvard Kierkegaard 9. Poul Theodor Kierkegaard, fg søn 10. Lars Christopher Gersdahl, 1916 11. Hans K. Larsen 12.Ivan Becker Larsen. Søn af forrige 13. Inge , gift med forrige 14. Steen Jacobsen fg = forgænger gm = gift med

Christian Pedersen I 1824 forpagtes Karlslundegård af Christian Pedersen, som blev her i 33 år og blev en af de betydeligste mænd, der havde været i Karlslunde Sogn. Han var født i København i 1795 som søn af Peder Christian ? og Ane Johanne Pedersdatter og gift i Karlslunde i 1825 med Magrethe Fredericsdatter, født i Aversi 1806, der tjente på gården. Christian Pedersen skildres som en høj, kraftig mand, der ikke undså sig for at tage en hånd med i gårdens arbejde. Hans væsen var noget vredladent og opfarende, men han var rede til at hjælpe med råd og dåd, når nogen søgte ham. I kundskab stod han langt over de fleste. Han arbejdede gerne med i alt, der kunne forbedre bøndernes kår. Snart blev der brug for hans evner i det offentlige liv. Som skole-patron fik han degneboligen (= skolen) bygget om. I 1836 køber han Karlslundegård af enkerne til gården for 12.000 rigsdaler og nu fik han stadig flere hverv: Sognefoged, lægdsmand, formand for sogneforstanderskabet (= sognerådet), tiendekommissær og landvæsenskommissær. I 1842-62 var han medlem af amtsrådet, og det ses af rådets forhandlinger, at der blev taget hensyn til hans mening. Tre gange valgtes han til medlem af stænderforsamlingen i Roskilde. I 1846 blev han til sin store skuffelse stemt ud. Han prøvede at blive valgt i Frederikssund-kredsen, men fik kun 131 stemmer af 659. I 1862 tvang sygdom ham til at udtræde af amtsrådet. Han var en ivrig forkæmper for danskheden i Sønderjylland. I 1844 var han en af de 20 mænd, der henvendte sig til alle landets stænderforsamlinger om at formå kongen til at beskytte det danske sprog i Sønderjylland. I 1845 udnævntes han til kammerråd og i 1861 blev han Ridder af Dannebrog. I 1857 solgte han Karlslundegård og flytter til Roskilde, hvor han havde købt "Rughavevænget". Christian Pedersen døde 13. dec. 1863 og bliver begravet på Gråbrødre Kirkegård. Kilde: Karlslunde sogn, V. Mortensen, Erh. Flensborgs Forlag, Roskilde, 1939