Karise Kirke
Karise Kirke med prædikestol. Foto: Preben Bækhave, 1995.
Karise Kirke med orglet. Foto Preben Bækhave, 1995.
Karise Kirke med Moltke slægtens kapel. Foto Preben Bækhave, 1995
Karise kirkes kor. Foto: Preben Gustafsen, 2005
Prædikestol i Karise kirke. Foto: Preben Gustafsen, 2005
Kalkmaleri i korbuen. Foto: Preben Gustafsen, 2005
Dekoration i korbuen, Karise kirke. Foto: Preben Gustafsen, 2005
Fru Marthes stue over koret i Karise kirke Foto: Preben Gustafsen, 2005
Rester af Karise gård fra 1200-tallet. Foto: Preben Gustafsen, 2005
Moltkes Kapel. Stitchbillede foto: Preben Gustafsen, 2005. (sammensat af 3)
Intro
Karise Kirke med Moltke slægtens gravkapel ligger højt hævet over Stevns-ådalen.
Karise Kirke er et sjældent eksempel på at både kor, skib og tårn er opført samtidig - iflg. skriftlige kilder o. 1261 - i perioden mellem romansk og gotisk byggestil.
Karise Kirke med Moltke slægtens gravkapel ligger højt hævet over Stevns-ådalen.
Karise Kirke er et sjældent eksempel på, at både kor, skib og tårn er opført samtidig - iflg. skriftlige kilder o. 1261 - i overgangsperioden mellem romansk og gotisk byggestil.
Den blev bygget som en fæstningskirke fordi, den ligger tæt ved flere vandløb, som på den tid var sejlbare, hvilket kunne udgøre en risiko for angreb udefra.
Karise Kirke hører vi om første gang i sagnet om fru Marthe. Hendes ejendom, Karisegaard, bliver ødelagt af vendiske sørøvere. Fru Marthe søger tilflugt i et kammer over koret i Karise Kirke, hvor hun forbliver til gården er genopbygget.
Imod sædvane er kirken bygget af en gang, dvs. at kor, skib og tårn er bygget samtidigt. Den er dermed et udmærket eksempel på 1200-tallets byggestil, og en del af konstruktionerne er direkte inspireret af den samtidige bygning af Roskilde domkirke. På pillerne mellem vinduerne ses Maria og Johannes. De synes at være som sidefigurer til et længst forsvundet alterkrucifiks.
Prædikestolen er i bruskbarok (1640-40) med hermer og evangelistfigurer, samt i øvrigt en livlig ornamentering. Stolestaderne i skibet har bruskbarokke gavle (ca. 1640).
Granitdøbefonden er moderne med dåbsfad (sydtysk arbejde) fra sidst i 1500-tallet. Alterbordet er muret af kridtsten i 1925 med samtidigt krucifiks af eg med inskription på bagsiden. "kopi fra Karrebæk kirke Anno 1925".
Den tidligere altertavle fra ca. 1850 forestillede Kristi Himmelfart og hænger i våbenhuset. I såvel kirken, som på kirkegården samt ved kirkeladen ses gravsten med fortællende inskriptioner fra 16-1700-tallet.
På midtvinduets sider er malet en skægløs konge og en biskop med liljestav. Også andre steder i kirken er der rester af kalkmalerier. Den tidligere altertavle fra ca. 1850, der forestiller Kristi Himmelfart hænger i våbenhuset.
Moltke slægtens gravkapel er opført ved siden af kirken. Det skyldes sandsynligvis, at kirken ligger centralt i forhold til slægtens besiddelser.
I 1761 påbegyndtes bygningen af Moltkes Gravkapel. A. G. Moltke henvendte sig til bygmester J. Fortling, der i maj 1760 havde udarbejdet tegningerne til kapellet.
Fortling døde i juli 1761 hvorefter arbejdet videreføres af stenhuggermester August Braun.
I 1766 døde August Braun, hvorefter arbejdet gik videre til C. F. Hardorff. I maj 1767 er kapellet i en sådan stand, at grevindens kiste kan føres ind i kapellet.
I forbindelsesbygningen er kisternes inskriptionsplader hængt på væggen. Der er inskriptioner på 12 personer af Moltkes slægt.
Over koret i Karise kirke findes Fru Marthes stue. Det fortælles at Den hellige fru Marthe fra Karisegård vest for Karise flygtede til kirken, og gemte sig her i dette rum, indtil Venderne fra Rügen havde forladt området efter at have brændt hendes gård ned.
På foto ses resterne af den oprindelige Karisegård fra 1200 tallet.