Kanslergade
Thorvald Stauning. Valgplakaten fra 1935
Intro
Kanslergade var aldrig blevet indskrevet i historiebøgerne, hvis det ikke havde været for nummer 10. Her boede den socialdemokratiske statsminister Stauning i de år, hvor det danske samfund og demokrati for alvor blev sat på prøve. Natten til 30...
Kanslergade var aldrig blevet indskrevet i historiebøgerne, hvis det ikke havde været for nummer 10. Her boede den socialdemokratiske statsminister Stauning i de år, hvor det danske samfund og demokrati for alvor blev sat på prøve. Natten til 30. januar 1933 fandt de afgørende forhandlinger om danmarkshistoriens største forlig sted på adressen. Kanslergadeforliget gav reformer, der indførte aldersrente, folkepensionens forløber, og arbejdsulykkesforsikring. Prisen var blandt andet forbud mod at strejke i et år frem og devaluering af kronen. Initiativerne skulle bringe Danmark ud af depressionen. Bygningen har i dag ændret adresse til Ove Rodes Plads 1.
''Et glas at gå hjem på''
Årtier efter Kanslergadeforliget kom Staunings mangeårige samlever Augusta Erichsen med en uanselig karaffel til daværende undervisningsminister Knud Børge Andersen. Augusta kunne fortælle, at Kanslergadeforliget nær aldrig var kommet i hus. Forhandlingerne mellem den socialdemokratisk-radikale regering og partiet Venstre var flere gange ved at kuldsejle. Ud på natten ville deltagerne bryde op. Men Stauning ville lige byde på et glas at gå hjem på og sendte derfor Augusta i kælderen efter en karaffel whisky. Nogle timer og flere glas senere var forliget i hus. Dermed var en grundsten til velfærdsstaten og princippet om det bredt samarbejdende folkestyre blevet lagt fast. Karaflen kan i dag ses på Arbejdermuseet.