Kanonbatteriet i Stauning

Vestsiden af kanonbunkeren type R686 i Halby ved Stauning Vesterstrand.

Krroge til ophængning af camouflagenet på toppen af kanonbunkeren type R686 i Halby ved Stauning Vesterstrand.

Kanonbunkeren type R686 indvendig med åbningen til kanonen til højre i kanonbatteriet i Halby ved Stauning Vesterstrand.

Kanonbunkerren type R686 indvendig med åbningen til kanonen til venstre. Ved Stauning Vesterstrand.

Detailbillede af kanonbunkeren type R686 i kanonbatterriet i Halby ved Stauning Vesterstrand.

Kanonbunkeren type R686 i Stauning kanonbatteri i Halby ved Stauning Vesterstrand.

Kanonbunkerren (type R686) i Stauning kanonbatteri i Halby Stauning Vesterstrand.
Intro
I Halby opførte den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig 4 kanonstillinger som led i den såkaldte Atlantvold, der strakte sig fra den spanske grænse til Norge.
Kanonbatteriet i Halby skulle kunne forsvare indsejlingen til fjorden gennem slusen ved Hvide Sande.
Batteriet indgik, som en del af 2. Verdenskrigs store fæstningsbyggeri langs Vestkysten, i den såkaldte Atlantvold, der strakte sig fra Spanien syd til Norge i nord.
De 4 kanoner, der indgik i batteriet, var gamle fæstningskanoner med en kaliber på 19,4 cm som stammede fra Maginot-fæstningsværkerne, der var blevet erobret fra franskmændene i begyndelsen af krigen.
Efter krigen blev kanonerne fjernet, mens de gamle betonbunkers blev forsøgt bortsprængt, det lykkedes at bortsprænge nogle, mens andre stadig står i området som et minde om 2. verdenskrig. Her især den mest kendte og lettest tilgængelige af kanonbunkerne, der er af type R686.
Kanonbunkeren der står tilbage, formodes at være den eneste af sin slags, type R686, der er opført i hele Atlantvolden. Til opførelsen blev anvendt 656 kubikmeter beton, 34 tons rundjern og 10 tons formstål.. Bagerst har bunkeren 2 ammunitionsrum, som hver kunne rumme 125 granater der hver vejede ca. 35 kg., og havde en mundingshastighed på 725 m/sek. De skulle bruge en flyvetid på ca. ½ sekund i luften, inden de landede i enten Houvig eller Nymindegab. Foruden granaterne, indeholdt ammunitionsrummene naturligvis også de nødvendige krudtladninger til affyringen.
Foruden kanonbunkeren omfattede anlægget også et antal mandskabsbunkere, en observationsbunker, åbne kanonstillinger, ammunitionsbunkere, maskingeværbunkere, skydestillinger, løbegrave, en betonvej m. m.
Atlantvolden, der skulle hindre en allieret invasion, omfattede også radarstationer og lytteposter helt ude langs kysterne. De skulle sikre Tyskland mod flyangreb og kontrollere våben nedkastninger til modstandsbevægelserne i de besatte lande.
Kilder bl.a.:
'''*Fæstningsværker fra Nymindegab til Thyborøn' af Bent Baagøe Anthonisen. Udgivet 1989, Nyredigeret i 2011 med ændringer i 2013. 4.Udgave udgivet i 2013. Kan lånes via biblioteket.'''
Im Jahre 1941 beschloss Deutschland einen Schutzwall in den von ihnen besetzten Ländern zu bauen. Dieses von der spanischen Grenze bis Norwegen, um eine Landung der Alliierten zu verhindern.
Die ganze dänische NordseeKüste wurde mit Festungsarbeiten versehen - z.B. Betonbunker, hohe Erdwälle und Baracken, samt Beton-strassen.
Um die Festungsanlagen wurden Stacheldrahtzäune gezogen und mit Minenfeldern gesichert. Alles wurde mit Grassoden und Sand getarnt. In Hvide Sande wurde eine grössere Befestigung angelegt.Um die Einfahrt durch die Schleuse zu kontrollieren, bauten die Deutschen 4 Kanonenstellungen in Stauning.
Diese Kanonen waren alte Festungskanonen von den Maginot-Festungen, welche in Frankreich erbeutet wurden.Die Kanonen wurden in die Betonbunker eingebaut. Man sieht noch heute Reste von die Bunker. Die Kanonen wurden nach dem Kriege entfernt.
In 1941 the Germans decided to build a wall of defence “The Atlantic Wall” in the occupied countries from the Spanish boundary to Norway to prevent the Allied from landing. Fortifications were built along the entire Danish West-coast.
The Germans built 4 emplacements by Stauning to protect the entrance lock to Ringkøbing Fjord. The canons were old fortification canons from the Maginot-fortifications which were captured from the French. The canons were removed but the bunkers still remain.
''Publiceret''
[https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringstemaer/7-haerkystbatteriet-ved-stauning Slots- og Kulturstyrelsens beskrivelse af anlægget ->]