Kancellibygningen
Kancellibygningen . Kancellibygningen
Intro
Kancellibygningen, eller ”Den røde Bygning”, blev opført for Frederik den Fjerde af kgl. bygmester J. C. Ernst 1716-1721. I forbindelse med Kancellibygningen etablerede man også et Geheimearkiv, som var forbundet med Københavns Slot via en løngang i første sals højde...
Kancellibygningen, eller ”Den røde Bygning”, blev opført for Frederik den Fjerde af kgl. bygmester J. C. Ernst 1716-1721. I forbindelse med Kancellibygningen etablerede man også et Geheimearkiv, som var forbundet med Københavns Slot via en løngang i første sals højde. Her havde statsrådet – Gehejmekonseilet - sine møder og kongen begav sig til disse møder via løngangen fra hans gemakker på Christiansborg. Kongen havde eget kontor i kancellibygningen. Det var rigt udsmykket med bl.a. gyldenlædertapeter og marmorkamin og lå for enden af den såkaldte stengang, hvor finansministeren og ministersekretærerne i dag har kontorer.
''Enevælden samler magten''
Opførelsen af Kancellibygningen er det fysiske udtryk for den centralisering af magten som fandt sted under enevælden. Den kom til at betyde, at centraladministrationen voksede markant efter 1660. Virkningerne af denne udvikling var store - både for Danmark som helhed og for hovedstaden. Riget fik ensartede standarder for mål og vægt samt en ensartet og mere detaljeret lovgivning. Københavns økonomiske og politiske betydning voksede om kap med befolkningstallet under hele enevælden. Med den voksende administration fremkom også en helt ny klasse – embedsborgerskabet – der spillede en central rolle i de reformer, enevælden gennemgik fra sidste fjerdedel af 1700-tallet og frem mod systemets afskaffelse midt i 1800-tallet.