Kanalgården
I baggrunden til venstre ses Kanalgården. I forgrunden arbejder elever og lærere i Næstveds første skolehaver.
Jomfru Hanne Larsen strikker strømper til beboerne på Kanalgården. Hun sidder i sin stue hos Frelsens Hær.
Intro
På Havnegade 50 ligger Kanalgården. Kanalgården blev opført som fattiggård i 1882-1883 for Næstved Kommune.
I 2007 overtog Næstved Kommune bygningerne og solgte ejendommen. Nogle af de gamle bygninger er revet ned, men forhuset kan stadig ses.
Ifølge en vedtægt for Næstved Fattigvæsens Anstalt fra 1883 var Kanalgårdens oprindelige formål blandt andet
"(…) '''at forsørge Trængende paa den bedste og billigste Maade, at forskaffe de Fattiges Børn et midlertidigt Opholdssted, indtil man kan faae anbragt dem hos gode og skikkelige Pleieforældre, og endelig at bringe dovne og uordentlige Arbeidsføre til at arbeide for deres Ophold'''”
Kanalgården blev bygget som fattiggård i starten af 1880erne for Næstved Kommune.
I bygningerne var der også lavet plads til et lille kommunalt hospital. Hospitalet der lå i Ringstedgade tilhørte nemlig Præstø Amt, og der skulle Næstved Kommune betale for indlæggelser af de borgere, som kommunen havde det økonomiske ansvar for.
I slutningen af 1800-tallet var der plads til godt 80 fattiglemmer og 24 patienter på Kanalgården.
I slutningen af 1930erne blev Kanalgårdens gamle udhus ombygget til en arbejdsanstalt. Opførelsen af arbejdsanstalten hang nøje sammen med lukningen af Præstø Amts tvangsarbejdsanstalt i Ringstedgade.
Næstved Købstad stod som ejer af den nye arbejdsanstalt på Kanalgården. Brugerne af den nye arbejdsanstalt var købstæderne og landkommunerne i Præstø Amt.
Kanalgårdens hovedbygning fortsatte som forsørgelsesanstalt.
På forsørgelsesafdelingen var der plads til 20 mænd og 6 kvinder. På arbejdsanstalten var der plads til 22 mænd.
Beboerne på arbejdsafdelingen og på forsørgelsesafdelingen blev holdt klart adskilt både ude og inde.
En af grundene til at alumnerne på arbejdsafdelingen og forsørgelsesafdelingen skulle holdes adskilte var, at alumnerne på arbejdsafdelingen kunne påvirke folk på forsørgelsesafdelingen i negativ retning. Om det forhold står der i reglementet for Kanalgården fra 1938.
”I Forsørgelsesafdelingen maa der i intet Tilfælde indlægges personer, som ved Ufordragelighed, Dovenskab, Drikfældighed eller lignende kan befrygtes at ville volde Forstyrrelse eller give slet Eksempel.”
Mænd og kvinder levede adskilt på Kanalgården. Men ifølge reglementet for arbejdsanstalten fra 1938 fremgår det af § 14, at ægtefolk der fører et ”roligt og hæderligt Liv” gerne måtte bo sammen på Kanalgården.
De alumner der var indsat på arbejdsafdelingen kunne under opsyn trække lidt frisk luft i den aflukkede gård. Blandt lokalbefolkningen blev gården derfor omtalt som Rævefarmen. Det navn blev i folkemunde snart brugt til at betegne hele Kanalgården.