Kalø


I begyndelsen af 1700-tallet blev en trefløjet bindingsværksbygning opført. Den er senere blev ændret, udviklet og moderniseret.




Intro

I slutningen af 1600-tallet blev Kalø Len nedlagt og Kalø Slot nedbrudt. Selve godset og herregården bestod og var i 1700-tallet del af stamhuset Frisenvold. Kalø Hovedgaard er opført i bindingsværk omkring 1710 og ligger på bakken oven for Kalø Vig, lidt uden for Rønde.

''Herskabelig rekreation – slægten Jenisch på Kalø 1825-1945 '' '''Af Lea Glerup Møller, museumsinspektør, Museum Østjylland''' Læs mere om Kalø på [http://herregaardskortet.dk/cases/kaloe/ herregaardskortet.dk] ''' '''''I slutningen af 1800-tallet begyndte Kaløs ejere, familien Jenisch fra Holsten, at tage regelmæssige og længere ophold på deres danske herregård. Kalø Hovedgaard lå smukt placeret ved Kalø Vig i nærheden af Rønde. Der blev opdrættet vildt til store efterårsjagter i herregårdens skove, og da baron Jenisch blev gift og fik børn begyndte familien også at bruge Kalø til sine sommerferier. Jenisch’erne fik opført en række bygninger på Kalø, der alle bar præg af periodens smag for nationale og historiske temaer. '' '' '' ''Kalø sættes på auktion 1824'' I september 1824 blev der holdt auktion over herregården Kalø. Landbrugskrisen i Danmark havde ramt godset med stor kraft, og ejeren Mette Leemeier måtte i flere omgange søge om udsættelse på udestående skatterestancer. Det lykkedes ikke at få afsat Kalø ved auktionen, men kort efter meldte en køber sig fra uventet kant. Den stenrige købmand og bankmand fra Hamborg, Martin Johan Jenisch, købte Kalø for 80.000 rigsdaler. Købet var usædvanligt, og man kan spørge sig selv hvilken interesse en købmand i Hamborg havde i et gods på Djursland? En mulig forklaring kunne være, at kongen i de foregående års krisetider havde lånt penge hos Jenisch, og at købet af Kalø var del af en større kabale. Statens indestående i manglende skattebetalinger fra Kalø kunne efter salget dække en tilbagebetaling af gælden til Jenisch, som således fik ejerskab til en dansk herregård. ''Kalø og slægten Jenisch'' Da Martin Johan Jenisch besøgte sit nyerhvervede gods i 1825, bestod Kalø af selve Kalø Hovedgård, dertil 99 fæstegårde, Bregnet Kirke og Thorsager Kirke, to møller, to kroer og en del husmandssteder. Det var imidlertid ikke tanken, at Kalø herefter skulle være bolig for Jenisch-familien. Kalø var en investering og blev derfor drevet af en forvalter. Adolf Olsen, en 31-årig landmand fra Fyn blev ansat til jobbet. Ved sin død var Jenisch Hamborgs rigeste mand, og den store arv blev fordelt mellem to sønner. Den yngste søn arvede handelshuset, mens den ældste søn, der hed Martin Johan Jenisch som sin far, arvede bankforretningen. Kalø tilfaldt også ham, men det er dog uvist om han nogensinde besøgte Kalø. Han investerede store dele af sin arv i at gøre familien til godsejere i Holsten. Allerede i 1828 købte han godset Blumendorf og i 1834 nabogodset Alfresenburg. I samme periode opførte han i udkanten af Hamburg Jenisch Haus som et landsted for familien. Angiveligt tilbød han at sælge Kalø til Adolf Olsen i 1835, men det kom der ikke noget ud af. I stedet fortsatte Adolf Olsen som forvalter, indtil han ved sin død i 1863 kunne overlade pladsen som godsforvalter til sønnen Carl Olsen. Efter Martin Johan Jenisch’s død var det hustruen, Fanny Henriette Jenisch, der ejede Kalø og familiens øvrige ejendomme frem til sin død 1881. Fanny Henriette og Martin Johan Jenisch’ ægteskab var barnløst, og som arving blev derfor indsat en slægtning, Martin Johan Rücker Jenisch. Han blev den første af slægten, der regelmæssigt opholdt sig på Kalø. ''Herskabelig rekreation på Kalø'' De foregående ejere af Jenisch-familien havde beholdt Kalø som et økonomisk aktiv, men den nye ejer fik efterhånden interesse for at gå på jagt i skovene omkring herregården. Herskabsjagt defineret som sportsjagt mere end jagt for fødens skyld blev udbredt i anden halvdel af 1800-tallet, og spillede en fremtrædende rolle på mange herregårde i perioden 1850-1930. Martin Johan Rücker Jenisch var en mand af tiden og investerede også penge og energi i storstilede jagter. Både på sit holstenske gods Blumendorf, som nu var slægtens hovedsæde, og på det noget mindre Kalø blev driften omlagt til opdræt og pleje af vildt, der kunne give stort udbytte af rådyr, harer og fasaner ved efterårsjagterne. I 1905 giftede han sig med Thyra von Grothe, og Kalø var nu tydeligvis et skattet sted, som han ønskede at dele med sin hustru. Han fik opført et lille lysthus, Thyrahytten, der blev præsenteret ved parrets første besøg på Kalø. Året efter fik ægteparret barontitel og kunne herefter kalde sig ’von Jenisch’. Familien forøgedes med fem børn, og efter afslutningen på Første Verdenskrig blev Kalø ramme om langvarige ferieophold i sommerperioden. For godsejerfamilien fra Holsten blev Kalø et dejligt sommerhus, hvor familien kunne udfolde et landliggerliv i traditionel forstand. Ferierne var helliget rekreation og oplevelser i det fremmede. Familien modtog gæster fra de omkringliggende godser og havde indimellem også gæster med fra Tyskland. ''Den sidste Jenisch på Kalø.'' Gennem de følgende tyve år tilbragte familien Jenisch somrne på Kalø. I august 1939 var Thyra von Jenisch ankommet til Kalø til det sædvanlige sommerbesøg med sine døtre og yngste søn. Et par dage senere fik selskabet besked om, at sønnen Wilhelm, om at han var blevet indkaldt til militærtjeneste. Dagen efter drog familien ud på den 400 km lange rejse hjem. Få uger efter udbrød Anden Verdenskrig med Tysklands angreb på Polen. Anden Verdenskrig fik store konsekvenser for Jenisch-familien og deres tilknytning til Kalø. To af familiens tre sønner omkom i løbet krigen som officerer i den tyske hær. Den yngste søn, Johan, blev hjemkaldt fra østfronten og gjorde herefter tjeneste ved den Besættelsesmagtens danske hovedkvarter i Silkeborg. Som Jenisch-slægtens eneste overlevende søn var han også blevet ejer til Kalø. Johan von Jenisch var til stede, da der i 1945 på Kalø blev opsat en mindesten over broderen. Det blev hans sidste besøg på herregården. Efter krigens afslutning blev Kalø beslaglagt og konfiskeret af den danske stat som tysk ejendom. De fredninger som Jenisch-slægten havde fået gennemført blev opretholdt, men godsets besiddelser overgik til staten.

''Fakta'' Adresse: Grenåvej 14, 8410 Rønde Kommune: Syddjurs Kommune Tidligere: Randers amt, Øster Lisbjerg herred, Bregnet sogn Ejer: Naturstyrelsen (2017) Funktion: Landbrugsdrift, skovdrift, hotel og restaurant, afdeling af Aarhus Universitet (2017) Størrelse: 350ha, eng 75ha, skov 380ha (2017) Offentlig adgang: Ja. Offentlig adgang til godsets omgivelser og borgruin. Fredning: Fredet (2017)

''A Country House for Leisure and Recreation – The Jenisch family at Kalø 1825-1945 '''''By Lea Glerup Møller, Curator, The Museum of East Jutland''' ''In the late 19th century, the owners of Kalø, the Jenisch family from Holstein, started to stay regularly and for longer periods of time in their Danish country house. Kalø Manor enjoyed a beautiful location on Kalø Cove near Rønde. They reared game for large-scale autumn hunts in the forests and, when Baron Jenisch married and had children, the family also started to spend their summer holidays at Kalø. The Jenisch family commissioned a number of buildings at Kalø, all of which featured the taste of the era for national and historic themes. '' '' '' ''Kalø put up for auction in 1824'' In September 1824, Kalø Manor was put up for auction. The agricultural crisis in Denmark had made a huge impact on the estate, and on several occasions the owner, Mette Leemeier, was forced to apply for deferment of outstanding tax arrears. Auctioning Kalø failed, but shortly afterwards an unexpected buyer appeared on the scene. The extremely wealthy merchant-cum-banker from Hamburg, Martin Johan Jenisch, bought Kalø for 80,000 Danish '''rigsdaler'''. The purchase was unusual, and one wonders how a merchant from Hamburg could possibly be interested in owning an estate in Djursland. One possible explanation might be that, during the crisis of the previous years, the Danish King had borrowed money from Jenisch, and that the purchase of Kalø was part of a larger deal. After the sale, the state’s credit balance in missing tax payments from Kalø could cover a debt repayment to Jenisch, who thereby gained ownership of a Danish manor. ''Kalø and the Jenisch family'' When Martin Johan Jenisch visited his newly acquired estate in 1825, Kalø consisted of the actual Kalø Manor with its home farm, 99 copyhold farms, Bregnet Church and Thorsager Church, two mills, two inns and a number of smallholdings. However, Kalø was not intended to become a residence for the Jenisch family. Kalø was an investment, so it was run by a manager. Adolf Olsen, a 31-year-old farmer from Funen was hired for the job. At the time of his death, Jenisch was the richest man in Hamburg, and his huge fortune was divided between two sons. The youngest son inherited the trading company, while the eldest son, who shared the name of Martin Johan Jenisch with his father, inherited the banking business. The latter also inherited Kalø, but we do not know if he ever paid it a visit. He invested large parts of his inheritance into making his family estate owners in Holstein. In 1828, he purchased the Blumendorf estate, and in 1834 the neighbouring estate of Alfresenburg. During that same period, he built Jenisch Haus on the outskirts of Hamburg as a country house and summer residence for the family. Martin Johan Jenisch married to Fanny Henriette, who ran the estates after his death. The marriage was childless, so a relative, Martin Johan Rücker Jenisch was made heir. He was the first person in the family to stay regularly at Kalø. ''Kalø - a country house for leisure and recreation '' The previous owners in the Jenisch family had kept Kalø as a financial asset, but gradually the new owner developed an interest in hunting in the forests surrounding the manor. Hunting, in the sense of game hunting as a luxury rather than as a necessity, proliferated in the latter half of the 19th century as a recreational social activity within aristocratic and bourgeois circles. Hunting played a prominent role at many Danish manors between 1850 and 1930 and, clearly inspired by the United Kingdom, included fox hunting, deer stalking and the shooting of pheasants. Martin Johan Rücker Jenisch was a man of the age, also investing money and energy in hunts on a grand scale. Both on his estate in Holstein, Blumendorf, which was now the family’s main seat, and at the somewhat smaller Kalø, operations were reorganised for the rearing and care of game, which could then provide a large yield of roe deer, hares and pheasants during the autumn hunting season. The entertaining and socialising grew to such extent that the old 18th-century house at Kalø no longer fitted the bill. In 1898, he commissioned a new hunting lodge at Kalø (today referred to as ‘The Hunting Castle’), where he could reside with his guests during his visits. The lodge was designed by the well-known Danish architect Hack Kampman. Built in timber framing, the new house displayed a typical infatuation with Nordic and historical details. In 1905, Jenisch married Thyra von Grothe, and Kalø was clearly a cherished place, which he wished to share with his wife. He commissioned a small pavilion, ‘Thyrahytten’, which he presented to her on the couple’s first visit to Kalø. The following year, he was given the title of baron, and the couple from then on bore the name ‘von Jenisch’. The family was augmented with five children and, following the end of the First World War, Kalø became a setting for protracted holidays during the summer. For the estate-owning family from Holstein, Kalø became a lovely summer residence, where the family could lead a comfortable, yet stately rural life. The holidays were devoted to recreation and experiences in this foreign land. The family received visitors from the surrounding estates and occasionally had guests from Germany as well. ''The very last Jenisch at Kalø.'' In the course of the next twenty years, the Jenisch family spent their summers at Kalø. But the outbreak of the Second World War had huge consequences for the Jenisch family and their association with Kalø. Two of the family’s three sons perished during the war as officers in the German army. The youngest son, Johan, was recalled from the Eastern Front and thereafter served in Silkeborg at the headquarters of the German military forces in Denmark. As the oldest surviving son in the Jenisch family, he had also inherited Kalø. Johan von Jenisch was present at Kalø in 1945, when a memorial was erected to his brother. It was to be his last visit to the country house. Following the end of the war, Kalø was seized and confiscated by the Danish State as German-owned property. The conservation areas, which the Jenisch family had set up at the estate, were maintained, but the estate’s possessions passed to the Danish state.