Kalvø Værft
Kalvø Værft
Bygmesterens bolig
Herrehuset. Ejerens domicil. Idag museum.
Værftssmedjen
Nyboder. Bolig for 10 arbejderfamilier
Agent Jørgen Bruhn
Intro
På Kalvø Værft blev der i midten af 1800- tallet bygget nogle af Nordeuropas største og hurtigste handelsskibe.
JØRGEN BRUHNS KØB AF KALVØ
Igennem 40 år fik Jørgen Bruhn bygget sine skibe på fremmede værfter, men da det sidste skib Cherusker, nr. 26 i rækken, i 1849 stod ud fra Aabenraa havn, var han allerede igang med at bygge sit eget værft.
Den 17.12.1847 købte Jørgen Bruhn Kalvø af to bønder. Den ene var Maren Moos, enke efter Hans Moos i Genner, som ejede en tredjedel af øen. Købsprisen for hendes andel var 2.880 Rigsbankdaler sølvmønt. Den anden var Iver Hansen fra Djernæs, som ejede to tredjedele af øen. Købsprisen for hans andel var 3.520 Rigsbankdaler sølvmønt. Den samlede købesum bliver således 6.400 Rigsbankdaler sølvmønt med overtagelse af øen pr. 1.1.1848.
BYGGERIET AF VÆRFTET IGANGSÆTTES.
Byggeriet begyndte med det samme. Beddingen og afslagningslofte (planhuset) var noget af det første, der blev anlagt. Derefter fulgte i hurtig rækkefølge bygmesteren Søren Schmidts hus, "Herrehuset", hvor Jørgen Bruhn selv holdt til, når han var på øen, "Nyboderlængen" med de ti lejligheder til tømrerne, smedjen og noget senere stalden og mestersvenden Andreas Dams hus.
DET FØRSTE SKIB
Næppe var beddingen anlagt, før arbejdet på det første skib - CALLØE - gik igang. Et par år efter i 1851 blev det søsat.
CIMBER
I 1856 og 1857 var værftet travlt beskæfiget med at bygge det der skulle blive nordeuropas største og hurtigste handelsskib - fregatskibet CIMBER. Allerede på sin jomfrurejse satte det verdensrekord med en sejltid fra Liverpool til San Francisco på 103 dage. En rekord, der ikke er slået endnu.
I 1858 døde Jørgen Bruhn, og værftet blev overtaget af hans sønner. Syv skibe fik det nye firma sat i søen, inden værftet lukkede i 1869.
Jørgen Bruhn blev født i 1781 på Strågård på Løjtland i en velstillet familie, der både drev søfart, landbrug og handel.
JØRGEN BRUHNS FØRSTE ÅR PÅ SØEN.
Som nykonfirmeret kom Jørgen Bruhn ligesom mange andre unge fra egnen ud at sejle som skibsdreng. Den første sejlads gik til Middelhavet. Efter gradvis oplæring og avancement på skibet, aflagde han år 1800 styrmandseksamen i København.
SKIBSREDER.
Jørgen Bruhn blev herefter styrmand på forskellige Aabenraaskibe, til han i 1807 som 25-årig blev kaptajn og medreder. Hans nye skib, fregatten ”Flora”, blev bygget på Stenbjerghav værft ved Flensborg Fjord, og bag det stod i alt 22 parthavere.
I ENGELSK FANGENSKAB.
På vej hjem fra sin jomfrurejse til Dansk Vestindien samme år blev skibet opbragt af englænderne, der havde erklæret Danmark krig. Besætningen med Jørgen Bruhn i spidsen kom i fangenskab, hvorfra det dog lykkedes ham at flygte og vende hjem. Efter en kort karriere som kaper gik han med et nyerhvervet skib i engelsk tjeneste.
DE SIDSTE ÅR TIL SØS.
De sidste seks år på søen sejlede Jørgen Bruhn indbringende fragter på Ostindien for det københavnske handelshus ”Meyer og Trier”. Sideløbende finansierede han – alene eller sammen med andre, fortrinsvis slægtninge – nybygningen af en række skibe, og lagde dermed grunden til sin redervirksomhed. Efter et forlis ved Kap det Gode Håb besluttede han i 1821 – 40 år gammel – at forlade søen for at slå sig ned på fædrenegården, Strågård, som han havde arvet i 1813.
SUCCESRIG FORRETNINGSMAND OG POLITIKER.
Jørgen Bruhn blev en lokal matador og Aabenraas mest velhavende mand. Udover skibe og skibsbyggeri investerede han i jord og fast ejendom. Han købte bl.a. Redergården på Storetorv, drev fire møller og Jørgengårds teglværk, ligesom han havde et gæstgiveri, Bodum Tørvemose og fiskeretten i bækkene ved Aabenraa.
SKIBSREDER OG VÆRFTSEJER.
40 år skulle der gå, fra Jørgen Bruhn blev medejer af sit første skib, til han 26 skibe senere - alle bygget på fremmede værfter - i 1847 købte Kalvø, for så, her på den lille ø - året efter i 1848 – som 66-årig, at grundlægge det skibsværft, som i de næste 21 år byggede nogle af Europas største og hurtigste sejlskibe.
Han døde i 1858 - 76 år gammel og blev båret til graven i Aabenraa af skibstømrerne fra Kalvø.