Kaleko Mølle


Kaleko Mølle. Foto: Øhavsmuseet (Nicolai Garhøj Larsen)

Intro

Kaleko Vandmølle er én af landets ældste vandmøller med over 400 års historie.

Kaleko Mølle er én af Danmarks ældste fungerende vandmøller. Møllen er fra slutningen af 1500-tallet, og har fungeret som mølle indtil starten af 1900-tallet.

Kaleko Mølle har to møllehjul med overfald. Mølleværket har ingen gearing, og kværnene drives direkte fra neden. Alt i mølleværket fungerer, omend vandmangel i mølledammen kan gøre det umuligt at drive hjulene rundt. Mølleværket er rekonstrueret i 1960'erne efter originale tegninger.

Selve møllehuset er den ældste del af bygningskomplekset, mens to sidebygninger er tilføjelser fra 1800-tallet. To af møllekompleksets længer er nedrevet først i 1900-tallet grundet forfald.

Kaleko Mølle er i dag museum, tilknyttet Øhavsmuseet. Møllen blev museum allerede i 1917, da en lokal forening på privat initativ reddede stedet fra nedrivning.