Kalbygård


Den meget herskabelige hovedbygning på Kalbygård blev opført i 1907 af Ingolf H. Dohlman, da den foregående hovedbygning brændte året forinden.

Intro

Mellem Aarhus og Silkeborg ligger landsbyen Flensted, i udkanten af hvilken vi finder herregården Kalbygård. I middelalderen tilhørte gården Øm kloster, men fra midten af 1500-tallet overgik den til kronens eje. Kalbygård hørte under Skanderborg rytterdistrikt indtil 1767.

''Historien om Kalbygård'' Biskop Svend af Aarhus havde et nært forhold til munkene fra Øm kloster og i 1183 testamenterede han den nærliggende gård, Kalbygård, til klosteret. Denne gård forblev i klosterets eje frem til midten af 1500-tallet hvor de sidste munke forlod klosteret som følge af Reformationen (1536). Herefter overgik Kalbygård til kronens eje og blev i den forbindelse lagt under Skanderborg Slot. I 1670 oprettede Christian 5. (1670-1699) et nationalt rytterkorps og i 1696 blev Kalbygård udlagt til ryttergods, hvorved gården skulle forsørge et vist antal af kongens ryttere. Med tiden blev gården underlagt Skanderborg rytterdistrikt, men da dette blev nedlagt i 1767 blev Kalbygård oprettet som en hovedgård med skattefrihed og solgt på auktion. I begyndelsen af 1800-tallet blev herregården solgt til et konsortium af fæstebønder som overtog deres egne gårde til selveje, mens selve Kalbygård blev solgt videre i 1814. I den resterende del af 1800-tallet og en del af 1900-tallet blev Kalbygård handlet og solgt adskillige gange, men fortsatte med at være en stor gård og er i dag på 400 ha. ''Markante ejere'' 1183-ca. 1558: Øm kloster Ca. 1558-1767: Kronen Omkring 1800: Konsortium af fæstebønder 1872-1896: A.M. Jensen 1906-1933: Ingolf H. Dohlmann Læs mere om Kalbygård på [http://danskeherregaarde.dk/nutid/kalbygaard danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Forud for den nuværende hovedbygning stod der på Kalbygård et hus i bindingsværk. I 1874 ombyggede A.M. Jensen denne bygning til et trefløjet anlæg af røde mursten med gennemgående gavlkvist og spåntag. Denne bygning nedbrændte imidlertid i 1906. I 1907 opførte Ingolf H. Dohlmann den nuværende hovedbygning på Kalbygård. Den består af en enkeltfløjet palælignende villa i én etage over høje kældre med hvidpudsede mure, rødt mansardtag og en mørkmalet sokkel. Mod haven er en tresidet tårnlignende karnap med gennembrudt kobbertag og spir. ''Omgivelser'' Til Kalbygårds hovedbygning står to fritliggende sidefløje, som sammen med hovedbygningen ligger aksefast med den trelængede del af gårdens avlsanlæg. På den østlige side af hovedbygningen breder sig en stor have, som er omkranset af træer. Udover over land- og skovbrug drives der grusgrav på Kalbygård. Denne breder sig over et anseeligt område vest for herregården. ''Bygninger og gods'' 1696: Udlagt til ryttergods 1767: Oprettet som hovedgård 1814: Fæstegårde frasolgt 1874: Hovedbygning opført 1906-1907: Hovedbygning nedbrændt og ny opført

''Fakta'' Adresse: Hovedvejen 24, 8670 Låsby Kommune: Skanderborg Tidligere: Skanderborg amt, Gjern herred, Låsby sogn Ejer: Finn Sørensen (2017) Funktion: Agerbrug og skovdrift (2017) Størrelse: Ager 177 ha, eng 11 ha, skov 11 ha, forpagtet 108 ha (2017) Offentlig adgang: Ingen oplysninger Fredning: Bygningerne er ikke fredet (2017)

''English'' Between Aarhus and Silkeborg is a small village called Flensted at the edge of which we find the manor Kalbygård. Kalbygård is a ‘young’ manor, which only existed as a ‘classic’ manor for less than 50 years (1767-1814). Through the Middle Ages it was a farm belonging to Øm Monastery, but from the mid-16th century it was transferred to the Crown. It was later part of the so-called Skanderborg Cavalry District, one of twelve royal districts, which served to pay for the royal cavalry. When the dsitricts were abolished in 1767, Kalbygård was established as manor and sold at an auction. Kalbygårds main building was erected in 1907.

''Publiceret''