Kain af C. J. Bonnesen
Skulpturen "Kain" af C. J. Bonnesen ved Aalborghallen. Skulpturen står nu ved Sohngaardsholms slot.
Intro
Den dramatiske fortælling fra Det Gamle Testamente om historiens første brodermord, da Kain slog Abel ihjel, har optaget kunstnere over hele verden. Bonnesen arbejdede også med motivet, da han vendte hjem fra en rejse til Italien og Frankrig i 1893.
Det lykkedes C. J . Bonnesen at få skulpturen færdig, så den kunne deltage i en konkurrence om Ebeschützes Legat. Motivet skulle være hentet fra Bibelen.
Bonnesen vandt og fik præmien på 945 kr. "Kain " blev udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1893, hvor værket blev modtaget med begejstring, og en af aviserne skrev, at "Kain" utvivlsomt var noget af den skønneste, nyere danske billedhuggerkunst havde frembragt, og hele Charlottenborgudstillingens perle.
"Kain" blev købt af Statens Museum for Kunst, som i 1922 ombyttede den med Adam og Eva ved Abels lig.
I 1933 blev skulpturen flyttet til Aalborg, hvor den fik sin plads i Blegkilde. I slutningen af 50-erne begyndte Dansk Eternit-Fabrik at opsluge Blegkilde, og det besluttedes at flytte "Kain " til plænen foran Sohngaardsholm på Sohngaardsholmsvej. Flytningen skete i april 1959.
Det er typisk for Bonnesen, at han først skildrer Kain, efter at mordet er begået. Hans kunst beskæftiger sig sjældent med det lidenskabelige øjeblik, da følelserne overvælder mennesket. Det er enten forudanelsen om lykken eller sorgen i den sidste afklarede fase, der ligger ham på sinde. Bonnesen ser Kain som en yngre, skægget og senet mand, der sidder og stirrer ensomt og fortvivlet frem for sig. Han ruger over sin skæbne, som han ikke forstår. Han blev et symbol på menneskets grublen over tilværelsen.
Carl Johan Bonnesen var født i Aalborg den 26. marts 1868. Han var søn af den dygtige og højt respekterede skibsbygger Lambert Bonnesen, der i 1927 - 43 år efter sin død - blev hædret af byen, der opkaldte en gade efter ham.
Sønnen valgte tømrerfaget og kom på Teknisk Skole i København, hvor drømmen om at blive kunstner modnedes hos ham. 1 1885 kom han ind på Kunstakademiets billedhuggerskole. Efter fire års studier tog han ud på flere udlandsrejser.
Da han i 1891 debuterede på Charlottenborg med "Barbaren", vakte den ikke ringe opsigt.
Det var især skulpturens fremmedartethed, der tiltrak publikumsinteresse. I de følgende år deltog han i en række udstillinger og konkurrencer og blev anerkendt som en af tidens bedste billedhuggere.
Belønningen udeblev ikke, selvom der også var skuffelser. Han var således dybt nedbøjet over, at han tabte en konkurrence om en springvandsgruppe på pladsen ved Videnskabernes Selskab, udskrevet af brygger Carl Jacobsen.
Anders Bundgaard vandt konkurrencen, men Carl Jacobsen var så betaget af Bonnesens udkast, "Thor kører med sine bukke at det blev udført i stort format, ikke i bronze, men i kobber. Mere heldig var han med gruppen "Thors kamp med jætterne", der blev udstillet som skitse på Charlottenborg i 1918. Ved et tilfælde blev den set af finansmanden Harald Plum, der omgående bestilte den i stor størrelse til den ø, Torø, han netop havde købt.
"Thors kamp med jætterne" blev Bonnesens hovedværk, og det er heldigvis bevaret. Det blev senere flyttet fra Torø til Odense. Det blev Aalborgs held, at Bonnesen også tabte konkurrencen om en rytterstatue af kong Christian IX til opstilling på Christiansborg Slotsplads. Opgaven gik til Anne Marie Carl Nielsen.
I stedet kunne Bonnesen benytte sit udkast til kongestatuen i Aalborg.
For dette værk fik Bonnesen ridderkorset, men det betød måske mere for ham, at han både tildeltes Eckersberg-medaljen i 1900 og Thorvaldsen-Medaljen i 1930, guldmedalje i Paris i 1900 og guldmedalje i München i 1905.
Bonnesen var i besiddelse af en rig fantasi, og hans produktion blev stor, fordi han var flittig. I modsætning til de fleste af sine samtidige, søgte han en idealiserende retning, der dog var stærkt knyttet til naturalismen. Han arbejdede ikke alene med store statuer og grupper, men også med små dyrestatuetter, som han gav en virtuos behandling.