Kaagen


To pramme passerer hinanden på Gudenåen. Tegning af Hans Schmidt, 1887.








Der var både dram og øl med i hyren

Intro

Kågen var en åben, fladbundet pram, der var forsynet med et stort ror og en platform til rorgængeren (pramføreren) agterude.

Kågen

Kågen var en åben, fladbundet pram, der var forsynet med et stort ror og en platform til rorgængeren (pramføreren) agterude. Langs rælingen i begge sider var der et bræt (gangbord) til at gå på, når 1-2 pramkarle med lange stager skulle hjælpe til prammens fremdrift. En pram kunne være fra 8 til 20 meter lang og bredden var ca. en trediedel af længden. Bordhøjden var normalt ulæsset 60 til 75 cm. Mange kåge var forsynet med mast og sejl, som kunne sættes, når vinden var gunstig. Masterne kunne lægges ned, når broer skulle passeres. I begge ender var der firegrenede ankre til at bremse kågen i kritiske situationer. De sidste store pramme havde forude et mandskabslukaf. Grundformen af en kåg har sikkert været den samme gennem alle de 750 år, som pramfarten har eksisteret. Blot er kågen blevet stadig større uden hensyn til de stakkels lejemænd, der med seler trak kågen inde fra land.


Besætningen

''Besætningen HJ'' Henning Johansen, marts 2016. Besætningen på en kåg bestod af pramføreren (pramskipperen) og en pramkarl. Da prammene blev op til 25 meter lange, måtte der 2 pramkarle til for at stage prammen fremad og for at holde den fri af land. Pramføreren stod ved det store ror agterude. Roret var især nødvendigt nedstrøms og i modvind for at holde kursen udenom de mange farlige sten og grunde. Pramføreren var normalt en pramkarl, der havde lang erfaring på åen, og derved blev betroet at sejle med de ofte store og dyre laster. Mange havde egen pram, men i de fleste tilfælde var prammene ejet af teglværker eller storkøbmænd. Det store slæb med de store laster opstrøms blev udført af 2-6 lejemænd, pramdragere, som blev hyret i Randers. Det var en rå flok, der våde, beskidte og udkørte for enden af turen fik deres løn på ca. 3-4 rigsdaler udbetalt. Turen tilbage til Randers foregik til fods, og med lidt held havde man lidt tilbage af lønnen efter flere besøg på kroerne langs åen. På turen opstrøms blev strabadserne sløret med brændevin, 2 gange kaffe, æggekage med flæsk og øl på de små bedestederog kroer langs ruten. pramdragerne, lejemændene, var de nederste i hierarkiet. Det var det hårdeste arbejde de udførte, og alkohol var den tids form for doping.