Køges hekserute: Køge Huskors


Torvet 1 et par hundrede år efter hekseprocesserne.

Intro

På dette sted oplevede en stakkels familie en djævlebesættelse af den anden verden i 1608-13. Til sidst vidste de ikke andet råd end at anklage én af deres naboer for hekseri.

''Hans Bartskær kommer til Køge - og gifter sig med Anna ''Den 23. marts 1599 fik kræmmeren Hans Bartskær borgerskab i Køge. Dermed blev han en del af den styrende klasse af købmænd og håndværksmestre i købstaden. Han blev sikkert samme år gift med Anna, datter af byens mangeårige borgmester - og absolut rigeste mand - Peder Pedersen. '' ''''Johanne Thomesis - en heks?'' Hans lærte hurtigt en nabo fra Byegårdstræde bag Rådhuset at kende, Johanne Thomesis. De havde forretninger sammen. Men i 1601 stod Kirsten Snedkers anklaget for hekseri. Hun anklagede Johanne Thomesis for også at være heks. Der var dog ingen, der bakkede anklagen op. Og ingen kunne dømmes som heks blot ved at være angivet af én, der var dømt for hekseri. Dem kunne man jo ikke stole på! Hans Bartskær og de andre gode borgere i Køge tog alligevel afstand fra Johanne Thomesis. Der kunne jo være noget om snakken og en heks kunne man ikke omgås. Hans ignorerede Johanne. Desuden købte han også gården på hjørnet af Torvet og Nørregade lige for næsen af hende. En dag var Johanne Thomesis på vej til Bartskærs nabo Jacob Meiers efter en kande øl. På gaden blev hun antastet af Anna Bartskær, der sikkert kaldte hende for troldkvinde eller heks. Derfor sagsøgte Johannes husbond Jens Nielsen, Annas husbond Hans Kræmmer for ærekrænkelse, en alvorlig sag i 1600-tallet. (Kvinder kunne ikke føre deres egen sag; deres far eller mand var juridisk ansvarlige for dem.) Rådstueretten var sat den 29. november 1611, men det lader til, at Jens Nielsen har frafaldet sagen. I rådstuebogen findes anført: ”blev intet videre i denne sag antegnet eller begjert at have indtegnet”. ''Boel Peders udpeger Johanne som heks'' Samtidig var en kvinde fra Egøje, Boel Peders og hendes datter anklaget for at have øvet trolddom og opmanet djævelen. Om nu Hans Bartskær havde en finger med i spillet eller ej, så udlagde de to fra Egøje Johanne som medskyldig. Måske skyndte Jens Nielsen sig at frafalde sagen for at undgå en meget værre anklage den anden vej.

Den historiske Ordbog over det danske Sprog forklarer, at et ”Hus-kors” er '''forhold, som volder plage i et hus.''' Det kan være manden der er sur, konen der er bitter – eller det kan være børnene, der er en plage. Men Køge Huskors er Anna Bartskærs betegnelse for den djævle-besættelse, hun mente havde ramt hendes hus. Mindetavlen er opsat 1911, altså 300 år efter sagen. Men Annas beretning Kjøge Huskors blev udgivet første gang 1674 af Johan Brunsmand og er genudgivet flere gange siden.

Anna og Hans Bartskær havde 3 børn; Johan (født ca. 1600), Lisabeth (født ca. 1602) og Hans (født ca. 1607) samt plejesønnen Jacob (født mellem 1592-96). Jacob var sandsynligvis søn af Berner Bredes (død 1601), der blandt andet ejede Torvet 11 på hjørnet af Brogade. Berner var Hans Bartskærs onkel og begge var indvandret fra de tyske hansestæder. 1612 beskrives Jacob som Hans Bartskærs ”tjener” altså som ansat i handelsvirksomheden. En ældre kvinde, som Anna i Køge Huskors kalder ”sin Moder” boede også hos dem. Annas biologiske mor var dog død 1560. I gården boede tillige tjenestepigerne Anne og Johanne. I en periode også en ekstra pige, der var sygeplejer. Hans Bartskær må have haft flere ansatte, men dem har vi ingen kilder på. Men under retssagen vidnede en soldat ved navn Georgins Subbert, som var indkvarteret i huset. Georgins var sikkert en del af den kongelige styrke, der i 1611 blev lagt i borgerlig indkvartering i Køge. Familien havde en lille hvid hund som kæledyr. De levede af den handel, Hans Bartskær stod for. I tingbøgerne kan man læse, at han blandt andet importerede engelsk klæde og købte kramvarer.

Der er ikke meget af Anna og Hans Bartskærs hus tilbage. Oprindeligt var Torvet 2/Nørregade 1 delt i 4 matrikler. Efterhånden lykkedes det familien at købe naboerne ud og lægge matriklerne sammen. Det nuværende forhus er opført 1853-54 og komplekset er løbende ombygget og renoveret. Men kælderen under huset, hvor familien sikkert har opbevaret mad og øl, der skulle holdes køligt, findes stadig. ''Magiske figurer på væggene'' Beboerne søgte at holde djævelen fra dørene ved at male magiske figurer og sentenser på væggene. Helt op til 1805 kunne man se de magiske tegn og figurer, man havde forsøgt at beskytte sig med. ''Inventar '' I 1650 blev gårdens gods og løsøre takseret og vurderet: Hovedgården havde panelværk og en stor kakkelovn i stuen, en liden jernkakkelovn i kælderen, et støbekar og tre bryggekar. Et rødt tresur- skab, en skive (bordplade) og et vråskab 1 liden kurveseng (som plejesønnen Jakob sov i), 1 vægtæppe, 1 slagbænk, 1 kistestebænk, 1 hvid kistebænk (denne indeholdt bl.a. 2 stk harnisk og 1 stormhat), 1 lang kistebænk, 2 gamle bagstole, 2 små grønne stole og 1 stort spejl. Dertil kom sengetøjet i kurvesengen og en lille bogsamling. Desuden nævnes nogle forskellige rum, som kan give et billede af, hvordan Hans og Anna havde indrettet sig: Loftet over stuen, indrettet med seng, kiste og knager. Det lille kammer på loftet: 1 rød seng med kappe på, 1 sengested med spærlagen for (omhæng). Det lange loft med lyseform, klædekurv, måletønde og skrin. Det øverste loft med støbebaljer, trug og gamle tønder. Stegerset (køkkenet), spisekammeret, kammer ved stegerset, den inderste kælder og den yderste kælder til gaden.

Hvad der hændte under Køge HuskorsAnna Bartskærs beretning Køge Huskors tager sin begyndelse i 1608 og familiens prøvelser varer til Johanne Thomesis i 1612 sættes i fangekælderen. Nogle af historierne er bare pudsige, andre dødsens alvorlige. 1. Hans og Anna ligger i deres seng og hører pludselig en høne klukke, som når den driver sine kyllinger sammen. Det forekommer dem, at lyden kommer fra under deres hoveder. ''2. '''Anna er kort efter, i en aftenstund, på vej ud i husets gård, da hun bliver mødt af en ”forfærdelig skrubtudse” som går på høje smalle ben som en høne. Hun henter de andre beboere ud for at se væsenet, men da der kommer ud i gården, er det væk igen.'''''''''''''''''''' 3. Familien hører samme nat et højt skrig fra det mindste barns værelse. De sender en ung pige ud for at tænde lys, men hun bliver længe væk. Da hun omsider kommer tilbage, er hun ilde tilredt, og fortæller, at hun har det skidt. Herefter bliver pigen så alvorligt syg, at hun det næste år måtte bæres rundt. ''4. ''''''''''''''En aften kommer familiens otteårige datter grædende ind til forældrene efter at have leget på gulvet i stuen. Hun fortæller, at hun ikke turde blive i stuen for den ”store mand” der dukker op, når det begynder at blive mørkt. Hun beskriver ham som iklædt herlige klæder og en kappe med fløjlsopslag. Han har et stort overskæg (to store knebelsbarter) og onde øjne. Om aftenen tør pigen ikke sove, for hun mener, at manden vil komme og føre hende bort, så snart faren forlader hende. Da faren kommer ind til hende den næste morgen græder hun hysterisk, og i de følgende tre dage og nætter kan hun ikke indtage føde.'' 5. Noget tid efter, to uger efter Hans var taget på forretningsrejse til Tyskland, begyndte hændelserne igen. Plejesønnen Jakob var bange for at lægge sig til at sove. Denne gang var det loftet, det var galt med. Han fik i stedet lov til at sove i Annas eget værelse, men her begyndte han om natten at skrige og kaste sig rundt. Da husets beboere kom hen til hans seng, rystede sengestolperne. Drengens øjne var opspilede og kunne ikke lukkes, men hans mund var helt forknyt og kunne ikke tvinges åben. Da han kom til sig selv, kunne han ikke forklare, hvad der var galt med ham. Han sov derefter til klokken ti den følgende morgen, men da han stod op, så han rædsom ud. ''6. '''''''Efter aftensmaden samme dag bad Anna drengen om at spise sin mad og gå i seng med en bøn til Gud. Hun fortalte ham, at hvis han opførte sig som den foregående nat, da ville familien blive meget bange. I det samme Anna sagde det, blev stuedøren og køkkendøren i huset slået op, og drengen blev trukket ud i gården af en usynlig magt. Derude blev han hængt til tørre på en usynlig snor, mens hans krop teede sig som natten før. Husets beboere forsøgte uden held at trække ham ned i hans ben. Kun ved at falde på knæ i gården og bede bønner til Gud lykkedes det familien at få drengen ned igen. Da hans mund stadig var forknyt, måtte de vriste den åben med en sølvske. Drengen fortalte herefter, at han nu håbede, at alt ville blive godt, og at ”han” var faret bort i brønden da familien var faldet på knæ for at bede. Adspurgt hvem ”han” var, svarede drengen: ”Satan”.'''''''' 7. Drengen hørte i den næste tid Satan tale til sig. Satan forklarede ham, at han havde forsøgt at gå efter Hans Bartskær i fjorten år, men ikke måtte røre ham for ”den store mand” (Gud). Endelig havde han fået lov til at plage drengen i stedet. ''8. ''''''''''Anna spørger drengen, om han selv har påkaldt Satan. Drengen svarer grædende, at sådan må de ikke tænke om ham, for han er ikke opdraget til sådan noget af sine forældre. I det samme han siger det, hører familien et højt bulder, som en utydelig stemme som kun drengen forstod som tale. Pludselig skød en gloende ild igennem gården fra den ene side til den anden, og drengen forklarede, at Satan ”skød ild fra sin hals”.'''''''' 9. Det skete flere gange, at samme dreng måtte lade sig ”korsfæste” som Jesus på korset af en usynlig magt. I disse tilfælde vendte han det hvide ud af øjnene som en død. ''10. '''''''Da Hans Bartskær kom hjem igen, begyndte familien at holde bededage med faste om søndagen for at komme det onde til livs. Den første af søndagene kom Satan hen til vinduet og bankede på det med et næb. Nogle så ham som en ravn, andre som en gås. Drengen blev igen hysterisk.'''''''''''''' 11. En måned efter drengens første hændelse kunne han endelig sove roligt igen. Morgenen efter var han udhvilet og havde tilsyneladende fået besked om, at det onde ikke måtte skade hans krop. Da familien sagde til ham, at nu skulle det blive godt igen, svarede han nej, det onde ville vende tilbage klokken elleve samme aften, og det skulle plage ham i lang tid endnu. Sådan gik det. ''12. ''''''''''I den følgende tid, indtil påsken det år, var huset plaget af konstant spøgeri. Nogle så skikkelser som lignede præsterne i Karlslunde og Herfølge, andre så en købmand, andre en hund, andre et svin.'''''''' 13. I samme periode hændte det flere folk, at Satan ”pustede” deres ansigter og hænder så store, at de ikke var til at kende. ''14. '''''''''''En fattig kvinde som overnattede i huset, skreg en nat fordi hun så en skikkelse som lignede Simon Fryndt (en borger i byen) inde hos hende. Hun var så skræmt, at hun hev hår ud af sit hoved.'''''''' 15. Familiens hund blev løftet i hovedet og smidt omkring på gulvet. Efter hændelsen blev hunden så aggressiv, at den måtte aflives. ''16. En aften under et af sine anfald i sengen begyndte drengen pludselig at recitere bibelstykker og forskellige religiøse remser, indtil han blev rolig. Fra da af blev han ikke plaget mere.'' 17. Men hændelserne startede igen! En søndag under højmesse, da Anna var hjemme med nogle af husets andre beboere, blev stemningen pludselig “grum” og alle besvimede i stuen på samme tid, nogle på bænke, andre på gulvet. ''18. '''''''Dagen efter så en af de unge piger en skikkelse på loftet som lignede en abe.'''''''''''''' 19. Familiens datter Lisabeth gik på loftet, hvorfra familien hørte hende skrige. Da de kom op til hende, fortalte hun grædende om et uhyggeligt væsen, i skikkelse af en mand med øjne som brikker og fødder som hønsekløer. Han havde taget fat i pigens trøje og fortalt hende, at han ville tage hende. ''20. '''''''''''''''''''''''Hans Bartskær, som ifølge Anna i nogen tid havde opført sig lidt underligt, blev meget bedrøvet. Da Anna gik ham lidt på klingen for at høre hvad der var galt med ham, besvimede han. Da han kom til sig selv, fortalte han, at han mærkede himlens og jordens tyngde på sig dag og nat, og at hans børn snart skulle blive faderløse. Fra da af begyndte djævlen at “ligge på hans ryg som en stor kornsæk” hver dag mellem 11 og 14. '' 21. Hans sagde en dag til Anna: “Du tror du har Gud og din kære mand hos dig, men du har Satan hos dig”. ''22. ''''Samme nat i sengen vågnede Anna ved, at en forfærdelig rotte bed hende i fingeren, og hun kæmpede med vold og magt for at fjerne den i et halvt kvarter før den slap.'''''''' 23. En anden nat fik parret det pludselig så varmt i sengen, at de troede, at de skulle brænde op. Om morgenen kiggede de under lagnerne og så, at sengen var overstrøet med rottelort i et mærkeligt mønster, som hang de på snore. 24. ''Naboen, Ingeborg Meiers, kom på besøg og hørte en højlydt latter i huset, men kunne ikke se andre mennesker.'' 25. En aften sad familien på bislaget udenfor huset for at give den syge Hans ro til at sove. Da de kom ind igen, var han væk, og blev først fundet længe efter i et lille kammer, hvor han lå og jamrede. ''26. '''På den fjerde nat, hvor Hans lå lige så uroligt som de tre foregående, kom en stor rotte pludselig springende op i ægtesengen og begyndte at splitte dyner og puder ad, så fjerene stod op i luften. Hans fremsagde nu pludselig en remse lignende plejesønnens, og spøgeriet forsvandt igen for en stund.'''''''''''''' 27. Næste gang var det den 9-årige søn, som blev besat. Han klagede i nogen tid over ondt i maven, men ingen gode råd hjalp. En klog kone som var kommet til byen fortalte, at den onde ånd havde besat ham. ''28. ''''''''''Samme dreng lå kort efter i sin kurveseng, da denne blev løftet op i luften. Da Anna kom tilbage i rummet med Hans, var drengen løftet op fra sengen og hængte på hovedet i luften.'' 29. Drengen fik i tiden derefter anfald, hvor djævlen bevægede sig rundt i hans bug som en gris, skød drengens tunge ud af halsen og lod blod flyde ud af munden. Drengens ben blev som bundet sammen, så stærkt så fire stærke karle ikke kunne skille dem ad. Drengen galede som en hane og gøede som en hund. Djævlen førte drengen op på bjælkerne i huset og skuret i gården, og forlod ham så, så han ikke kunne komme ned igen. ''30. '''''''En dag var Annas mor blevet angrebet, hendes mund vredet om, og hendes ben kastet op og ned med stor magt. Da Anna kom ind i stuen samme aften efter at have været til aftensang, anklagede hendes mor hende grædende for at have mishandlet hende. '''''''''' ''31. Da den niårige dreng efterfølgende blev besat igen, hoverede djævlen til Hans, over at han havde skadet hans kone ved at angribe hendes mor i hendes skikkelse og derved spredt rygter om hende i byen. '' ''32. ''Når familien om aftenen sang eller læste, så vrinskede drengen som en hest eller gjorde på andre måder grin med dem. Han spyttede Hans i øjnene og satte en kniv for Annas bryst. Da Anna bad ham stikke til i Jesu navn, lod han kniven falde.'' 33. Djævlen udtalte, gennem drengens mund, til Hans, at han ikke ville forlade huset, før end de som havde indført ham “få skam” (?). Adspurgt hvornår det ville ske, svarede han, at det vidste kun “Den store mand”. ''34. '''Hans Bartskær dør. ''35. Sognepræsten i Køge Kirke, Niels Glostrup kom ofte på besøg og talte Satan imod. Men når han talte latin til drengen, ville djævelen ikke tale med ham.'' 35. Sognepræsten i Køge Kirke, Niels Glostrup kom ofte på besøg og talte Satan imod. Men når han talte latin til drengen, ville djævelen ikke tale med ham.

''Publiceret''