Køges første biograf


På billedet ses personalet: natbetjent Hegner, urmager Jacobsen, snedker Tengsted, Meta Kjellerup og hattemager Alexander Jensen foran den nye biograf i Nyportstræde i 1907.

Intro

Køges første egen biograf åbnede i Nyportstræde 3 i februar 1907. "Biograftheatret i Kjøge" var en filial af "Kosmorama" i København som var ejet af biografpioneren Constantin Phillipsen. Biografen lå kun kort i Nyportstræde og flyttede til Svogers Gård på Torvet det følgende år.

Ligesom mange andre byer i Danmark, var Køges første møde med de nye biografer med de omrejsende af slagsen. Den første omrejsende biograf vi kender til i Køge var "Kinematografen" som gæstede byen i 1898. Køges første egen biograf åbnede i Nyportstræde 3 i februar 1907. "Biograftheatret i Kjøge" var en filial af "Kosmorama" i København som var ejet af biografpioneren Constantin Phillipsen. Den første direktør i Køge hed N. Gleese og var eftersigende en noget nærig forretningsdrivende. Han havde luret, at overskuddet blev større, hvis man halverede de ansattes løn. Biografen lå kun kortvarigt i Nyportstræde, før den blev solgt videre til lokale pengemænd - advokaterne Alfred Sørensen og Sattrup samt rentier Aug. Kronborg - hvorefter den flyttede ind i Sørensens nybyggede "Svogers Gård" på Torvet 3 hvor den lå indtil 1940.

''Publiceret''