Køge hekserute: Sct. Nicolai Kirke
Sct. Nicolai Kirke
Intro
Kirken kommer til at lægge rum til et af de dramatiske højdepunkter i hele historien.
Men det er også i kirken, vi finder flest spor efter hekseprocesserne.
I dag står den gotiske døbefond på Køge Museum, men i 1609 stod den her i Sct. Nicolai Kirke midt i Køge.
En sen aften lyder der pludselig skridt i den stille kirke. 4 mørke skikkelser bevæger sig op gennem kirken. De 3 hjælper den fjerde, der halter lidt, op i den høje døbefont. Så lyder en stille rislen.
For de stærkt troende Køgensere er det en uhørlig gerning, en besmittelse af en af de helligste genstande i deres kirke. Døbefonden er spoleret og må kasseres. Det var Johanne Thomesis’ tjenestepige, der begik udåden.
Kirkeværgerne Dinus Christensen og Hans Buck førte på menighedens vegne pigen Kirsten Larsdatter for retten. Hun fortalte, at Johanne og Maren i Ringsbjerg havde lovet hende, at Maren kunne gøre Kirstens ben bedre, hvis hun satte sig op og tissede i døbefonten. Men det skete bare ikke.
Til gengæld fik hun 5 alen skånsk vadmel for det, og rådsmændene kunne selv konstatere, at hun stadig havde et underskørt af stoffet.
Den 28. august 1612 fortalte Kirsten, at Lauris Prammand, Johannes slægtning havde hjulpet hende op i døbefonten. Men da hun skulle vidne igen den 11. september var hun kommet i tanke om, at Lauris var uskyldig; det var Skielle-Annike (Skælde-Annike, Annike Christoffers-datter), der havde hentet en skammel i én af kirkestolene, så Kirsten kunne komme op i døbefonten.
24.8.1612: Johanne Thomesis udlægger Kirsten Larsdatter som medskyldig i trolddom.
26.8.1612: Kirsten Larsdatter bekender at have tisset i døbefonten.
11.10.1612: Kirsten Larsdatter dømmes til bål og brand og brændes kort tid efter.
''Publiceret''