Køge hekserute: Søndagsbarnet Mette Navnes
Vestergade
Intro
Mette Navnes boede her i Vestergade 34.
Hun var den foreløbigt sidste, der blev anklaget for trolddom i Køge.
Mette Navnes boede her i Vestergade 34.
Hun var den foreløbigt sidste, der blev anklaget for trolddom i Køge.
I vidneskranken fortalte hun, at hun kunne dæmpe ildebrand med et par ord, og det kunne hun gøre fordi hun var et søndagsbarn. Det var ikke trolddom, mente hun. Det var en udbredt tro, at søndagsbørn var begavede og også, at de f.eks. kunne være synske.
9. november 1612: Mette Banghors udlægger Mette Navnes – og trækker det så tilbage (7.12.1612)
14. juli 1613: Birgitte/Berit Rokkemagers udlægger Mette Navnes
19. oktober 1613: Udnævnes nævninge mod Mette Navnes
6. november 1613: Føres vidner mod Mette Navnes
20. november 1613: Mette Navnes kendt skyldig
Hun anklages for at have forgjort sin egen mand Christoffer Navnes, der var død kort tid før. Ud over, at de trolddoms-dømte kvinder har udlagt hende, så ”har hun og i mange år haft et ondt rygte for trolddom.”
Hun har lovet andre ”ondt og ulykke.”
Måske var det derfor, ingen var villige til at give Mette et godt skudsmål – og da sagen lige så meget handlede om ære som om fysiske beviser, blev det kun nemmere at dømme hende.
Ved skiftet efter hende, blev våningen (huset) sat til 125 rigsdaler, mens det øvrige indbo var uden værdi.
''Publiceret''