Køge hekserute: Rådhuset
Rådhuset efter ombygningen 1803. Fra Torvesiden.
Intro
Det her kommer til at lyde helt skørt. Men når et helt samfund, når KONGEN vil straffe dem, der dyrker sort magi og trolddom, så skal de troldkvinder (og -mænd) jo kunne retsforfølges. Der blev udtaget nævningsmænd, afhørt vidner - hele møllen...
Både mænd og kvinder kunne anklages for trolddom, men langt de fleste, der blev dømt, var kvinder.
Man antog, at kvinder som det ”svage køn” var mere modtagelige for djævelens indflydelse.
For mange er hekseprocesserne et af de klassiske eksempler på, hvordan et mandsdomineret samfund kan undertrykke kvinder systematisk.
I dag kalder vi det for strukturel diskrimination, når de ledende i samfundet iværksætter love og regler, der stiller bestemte sociale grupper ringere end andre.
Det er ikke ensbetydende med, at mænd hader kvinder, men i 1600-tallet har det været selvindlysende, at det var manden, der stod i front i offentligheden. Han var som husfader ansvarlig for sin kone og børn og for de tjenestepiger, læredrenge og svende, der var ansat og boede i hans hus. Derfor var det Johannes mand Jens Nielsen der stævnede Annas mand Hans Bartskær; kvinder kunne ikke selv anlægge sag.
Køge blev under hekseprocesserne 1612-15 ledet af:
1 kongevalgt byfoged og byskriver ved navn Niels Ibsen (sad på posten 1603-18)
2 borgervalgte borgmestre Klaus Olufsen Bager (1590-1620) og Anders Jacobsen (1599 – 1620).
Op til 10 borgervalgte rådmænd.
Byfogeden var både dommer, politimester og tog sig af alle byens anliggender, bistået af borgmestre og rådsmænd.
For at blive valgt skulle man have borgerskab i byen; det kunne kun købmænd og håndværksmestre få. Altså blev byen styret af den rigeste 10-del af den mandlige befolkning.
''Rådstueretten. Byting. Landsting''
'''Rådstueretten''' behandlede typisk sager om næringsforhold, borgerskab og økonomi, men også straffesager. Her sad borgmestre og rådmænd.
De sad typisk inde i rådstuen på Rådhuset, på 1. sal lige over porten ud mod Bygårdsstræde.
'''
Bytinget '''havde et bredere sagsområde, der dækkede såvel civilretslig som kriminalretslige sager, men det fortaber sig, hvordan sagerne var fordelt mellem rådstue og byting.
Bytinget blev sat udendørs på 4 tingstokke (tykke bjælker, der blev sat fast i jorden som solide bænke). Man må antage, at der skulle være plads til flere tilhørere end ved Rådstueretten, så sagerne må have haft større offentlig interesse.
'''Landstinget '''Som i dag kunne man anke sager til en højere instans, nemlig landstinget. Da anklagen for hekseri var så alvorlig, skulle sådan en sag altid prøves ved landsretten. Men hver af de hekseanklagede blev også fremstillet i rådstuen og på bytinget, særligt for at få afklaret detaljerne i hver enkelt sag.
Køge hørte under Sjællandsfar landsting i Ringsted. Det blev afholdt i Sct. Bendts kirkes nordlige korsarm. Landsdommeren var kongens repræsentant på landstingene som byfogeden var det i købstaden. Landsdommeren skulle iflg. loven besættes med en adelig. Som landsdommer for Sjælland (og lensmand på Ringsted kloster) sad 1605-15 Vilhelm Dresselberg.
Nævningsmænd anvendtes i en række større straffesager. Deres antal var, alt efter tid og sted, meget varierende: to, otte, tolv eller, som i tilfældet med hekseprocesserne, seksten.
Da der ikke var et egentligt politi, var det nævningsmændenes ansvar at indhente bevismateriale gennem efterforskning. Ofte bestod efterforskningen i at afhøre vidner; ikke bare dem, der havde set noget, men også gerne dem, der bare havde hørt noget omtalt.
Sagen mod Johanne Thomesis starter først efter et kongebrev til byen, hvor Christian den 4. sanktionerer anklagen.
I september 1612 skriver byfogeden i sit regnskab at han måtte tale med slotsherren på Københavns Slot, Jørgen Kaas, fordi nogle dømte troldkvinder (Boel Peders og hendes datter) havde udlagt andre kvinder (Johanne Thomesis) at de også kunne trolddoms, ”og derom at råde den gode mand”. I den anledning var fogeden to dage i hovedstaden. Byfogeden rejste til hovedstaden for at rådføre sig med lensmanden på slottet i hver trolddomssag.
Det var også byfogedens ansvar at bestille rettermand (bøddel), bestille langhalm og en stige hos en snedker. En købmand leverede to tønder tjære til at holde bålet ved lige, da Else Holtoug skulle brændes.
I Danmark fik vi 1547 to bestemmelser, som forhindrede, at forfølgelserne i Danmark blev mindre alvorlige end i resten af Europa. Den ene bestemmelse var, at dømte for tyveri, forræderi og trolddom ikke kunne anses for at være pålidelige vidner. Den anden bestemmelse var, at "'''ingen skal pinligen forhøres, førend han er dømt". '''Pinligt forhør var det samme som tortur.
Det betød, at de hekseanklagede først blev dømt, ofte efter mange uger i det sorte troldkællingehul – og SÅ kom under pinligt forhør!
Formålet var, at få den dømte til at udlægge eventuelle medsammensvorne og få dem til at indrømme, hvordan de havde givet sig selv til djævelen. (Tak til: [https://officekoege.sharepoint.com/sites/Koege-Arkiverne/Delte%20dokumenter/K%C3%B8ge%20Byhistoriske%20Arkiv/Sidst%20MS%C3%98D/Hekseudstilling/Historisk%20Atlas%20hekserute/Danmarkshistorien.dk/Trolddom Danmarkshistorien.dk/Trolddom] og [https://da.wikipedia.org/wiki/Heksejagt#cite_note-28 https://da.wikipedia.org/wiki/Heksejagt#cite_note-28])
Derfor kan man i Køge-sagerne følge de hjerteskærende angivelser i slutningen af hver sag, hvor kvinderne '''har''' fået deres dom i landsretten i Ringsted, og sådan set kun venter på at blive henrettet – og '''derefter''' bliver afhørt i Rådstuen og til sidst fremstillet på Bytinget, hvor nye kvinder udlægges og slibrige detaljer fremlægges.
Man kan mange steder læse, at de heksedømte blev brændt på byens torv. På Torvet fandtes også et rettersted, kag’en. En platform, et par meter høj, med en pæl ovenpå, hvor den der skulle ”rettes” kunne bindes. Så kunne rettermanden nemt piske eller knibe fangen, og alle kunne se. Den lå omtrent, hvor pølsevognen ligger i dag (2024).
Det var dog ikke her, de heksedømte kvinder blev brændt. Det har været alt for farligt at tænde så stort et bål i en by bygget af bindingsværk og stråtag.
Se stoppet ved Norske Løve for at læse mere om retterstedet.
''''
''Publiceret''