Køge Hekserute: Troldkællingehullet
Rådhuset efter ombygningen 1803. Fangekældrene lå i højre side af porten.
Rådhuset efter ombygningen 1803. Også i 1600-tallet var der en mur til højre for porten. Bag den lå fangegården (Nørregade 2).
Intro
Den dybeste, mørkeste kælder ventede de trolddoms-anklagede. Johanne Thomesis sad i hullet fra maj til august - og senere kom andre til.
Står man i Rådhusgården foran porten ud til Nørregade, lå 1600-tallets arrester i højre side af porten (altså nord for porten) – og de ligger der endnu. De er muret i røde sten, så de har nok været både kolde og fugtige at være i.
Der lå 3 arrester i kælderen. Den ene lå ud mod Nørregade og havde nedgang gennem en kælderlem ved siden af rådhusboden. De to andre havde nedgang fra Bygårdsstræde-siden.
Begge disse rum var stærkt hvælvede, og det gjaldt også det lille rum ovenover, der omkring 1682 nævnes som arkiv og havde en lille kamin. Kaminen findes stadig i dag (2024), men det store vindue, der ses i dag, fandtes ikke dengang. Måske har også dette rum været brugt som arrest for mere fornemme fanger. I tilknytning til arresterne lå en fangegård, hvor der lå et ”hemmeligt gemak”, altså et toilet.
Hvor ofte fangerne fik lov at komme op i gården, vides ikke.
Den øverste arrest, Borgerkælderen, havde sin egen indgang lige i hjørnet bag muren ved porten, og var beregnet for mindre forseelser, f.eks. overtrædelse af byens reglement.
Endnu dybere lå den kælder, de hekseanklagede blev anbragt i. Den blev hurtigt døbt Troldkonekælderen.
For at komme ned i Troldkonekælderen, måtte man ned ad en meget smal trappe, som var hugget ind i muren og dækket af en lem af svære planker, hvis kraftige karm var hugget ind i muren.
Fangerne i denne arrest og i den tilsvarende ud mod gaden kunne lænkes til en fangeblok og iføres halsjern eller håndklør. Det ved vi fra Køge byfogedregnskab, der i 1637 viser udgifter til nye halsjern i ”Troldkællingehullet”.
Der var ingen vinduer, men dog nok luftkanaler.
I en verden langt fra vores velfærdsstat, var det anklageren, der skulle betale og sørge for den fængsledes forplejning, mens de var i fangekælderen. Så når Hans Bartskær anklagede Johanne for trolddom, overtog han ansvaret for, at hun fik noget at spise. En opgave, han tilsyneladende uddelegerede. I hvert fald kan man læse i tingbogen, at Johannes mand Jens Nielsen forhørte sig hos Bertel Andersen om, hvem der skulle give Johanne mad den dag. Jens var bekymret; for Johanne nægtede at spise den mad, der var betalt af Hans Kræmmer.
Faktisk indtager hun efter sigende overhovedet ingen mad i de måneder, hun sidder i fangekælderen – åbenbart fordi djævelen har bildt hende ind, at hun så vil fremstå uskyldig; men det modsatte skete. Der bliver brugt en del plads i den trykte Køge Huskors på denne sag om Johannes forplejning. Men der findes ingen skriftlige kilder på de ret fantasifulde historier. Så mon ikke historierne om Johanne er vokset i tiden efter hendes død?
Johanne blev som den første sat i fangekælderen og sad der alene fra maj til august. Der har været mørkt, og der har været ensomt at sidde dér.
En aften stod Anna Simonsdatter ved fængselsdøren og hørte, at Johanne talte højt derinde, klagede sig og sagde: ”Du har forført mig fra mit gods og bjærgning og ført mig i dette skidne sorte hul. Tvi vorde dig, jeg vil intet have med dig at gøre.”
Men der var ingen derinde sammen med hende. Så Anna kunne berette på tinget, at Johanne talte med djævelen!
''Publiceret''