Kærsgård Bro
Bygning af dæmning ved håndkraft og med tipvogne
Kærsgård Bro under opførelse i 1928
Kærsgård Bro set mod Kærsgårdsvej ca. 1935
Silkeborg Langsø med Kærsgård Bro i midten (1960-1965).
Intro
Broen er opkaldt efter gården Kærsgård, der lå nord for Silkeborg Langsø, og navnet kommer af de mange kær, der var i området. Den nuværende bro blev indviet i 1972, men som så mange andre bygningsværker har broen en lang historie.
''Store planer''
Allerede i slutningen af 1800-tallet var der i byen planer om at etablere en vejforbindelse helt til Skive, hvilket ville betyde, at der skulle bygges en bro ved Kærsgård. Det blev dog kun ved snakken. Under første verdenskrig satte proprietæren på Kærsgård stadsingeniøren til at beregne, hvad det ville koste at bygge en vej fra Silkeborg, over Silkeborg Langsø og til Øster Bording. Han forsøgte at få flere erhvervsdrivende og kommuner med på projektet, men uden det store held.
''Tipvogne og jernbanespor''
I 1920’erne kom der skred i tingene. Kærsgårds nye proprietær Gunnar Nislev tog idéen op igen og begyndte for egne penge at lave en dæmning ved at fylde jord i Silkeborg Langsø. Den initiativrige mand havde købt tipvogne og jernbanespor fra et tørveleje og byggede efter sigende ved at sigte efter en gødningssæk hængt op i et træ på den anden side af søen.
Kærsgårdsbroen stod færdig i 1928 og dermed blev udbygningen af Silkeborg mod nordvest en realitet.
''Arbejdsmænd og nødhjælp''
I 1920’erne var arbejdsløsheden stor, og formanden for arbejdsmændene og byrådsmedlem Carl Jensen krævede handling. Silkeborg Kommune overtog da også arbejdet i 1927 og gjorde det til et af tidens mange projekter for de arbejdsløse arbejdsmænd. Nødhjælpsarbejdet foregik til en timeløn på 99 øre. Det var en udbredt holdning, at familiefædrene burde have førsteret på arbejdet, for de havde jo en familie at forsørge – derfor blev ugifte arbejdere tildelt en dags arbejde om ugen, familieforsørgere uden børn fik to dage, familieforsørgere med op til to børn fik tre dage, og familieforsørgere med tre eller flere børn fik arbejde i fire dage om ugen. Dæmningsbyggeriet gav arbejde til mange, for jorden til byggeriet blev flyttet med skovl og trillebør.
''Carl ”fandenrolme-mig” Jensen''
Det fortælles, at netop arbejdsmændenes markante leder, kaldet Carl ”fandenrolme-mig” Jensen, var formand ved arbejdet på broen. En dag mente han, at det gik noget langsomt, og beklagede sig til arbejderne. De forsøgte at formilde ham ved at henvise til, at Rom heller ikke blev bygget på én dag. Men Carl svarede promte: ”Dengang var jeg fandenrolme-mig heller ikke formand”.
''Publiceret''