Jættestuen Rishøj


Rishøj med 7 flotte egetræer, set mod nord


Informationstavlen ved indgangen


Indgangen til Rishøj


Gravkammeret med indgangen til venstre, uden for billedet


Gravkammeret med indgangen til højre

Intro

Rishøj er en jættestue fra bondestenalderen. Den ligger ved Rones Banke, og blev bygget for ca. 5.200 år siden. De fleste jættestuer blev bygget inden for en 100-årig periode, men var i brug som gravkamre igennem flere århundreder.

Opbygning
Kammeret er 6m langt og 2m bredt. Det er bygget af 14 store sten der bærer 'dækstenene'. Bærestenene skråner lidt indad for bedre at kunne tåle trykket fra de tunge 'dæksten' som kan veje op til 10 ton eller mere.

Tørmur
Imellem bærestenene, både i kammeret og gangen, er der omhyggeligt fyldt ud med tynde, kløvede stenfliser.

Højen
Udvendigt har jættestuen en såkaldt sneglegang op til toppen. Den starter til venstre for indgangen og fører højre om, op ad højen.
Sneglegange er ikke en original del af stenaldergravhøje. De er tilført gravhøjene langt senere (o. 1800-tallet), da borgerne fik interesse for spadsereture i naturen.
I dag anes sneglegangen kun ganske svagt grundet udskridning.

Randsten
Oprindelig har jættestuen kun været omgivet af en tæt række af store sten, en såkaldt randstenskæde. De fleste sten mangler i dag eller er dækket af højfylden.







Kilde: Storstrøms amt, Kulturministeriet, Skov-og Naturstyrelsen


Gravrøvere
Natten til Skærtorsdag 1816 var nogle bønder begyndt at grave i Rishøj i forsøget på at finde en skat. Gennem en åbning mellem dækstenene lykkedes det dem at komme ned i gravkammeret. De tømte kammeret for jord og fandt gangen. Langsomt begyndte de at tømme gangen for jord. Da de var kommet 6 alen ind fandt de, at den var lukket af en større sten. En skat var der ikke spor af. Det, som bønderne havde fundet i gangen, var 'dørstenen'. Med den havde stenalderfolket omhyggeligt lukket gravkammeret efter sig.

Fund
Det eneste fund fra Rishøj er et enkelt potteskår. At der blev fundet så lidt, skyldtes måske den hårdhændede udgravningsmetode. Skrøbelige menneskeben, potteskår og stenredskaber kan let forsvinde under sådanne betingelser.

Fredning
Nationalmuseet foretog en mindre udgravning af Rishøj i 1876. Siden er højen blevet restaureret i 1908 og 1912 (efter hærværk).
I 1945 blev Rishøj fredet.






Kilde: Storstrøms amt, Kulturministeriet, Skov-og Naturstyrelsen