Jungshoved
Jungshoved i middelalderen. Tegning: Leif Plith Lauritsen
Intro
Jungshoved ved indsejlingen til Skibinge Nor er med sin betagende udsigt over mod Møn og øen Nyord et af Danmarks smukkest beliggende voldsteder. Jungshoved var en kongeborg i middelalderen. Stedet er i dag især kendt fra romanen "Gøngehøvdingen"
Kongeborgen Jungshoved nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog i 1231, men vi tror, at den blev opført allerede i 1100-tallet som led i Kong Valdemar den Stores kystforsvar mod venderne.
Kongeborgen ligger strategisk placeret på et markant næs ved en naturhavn ved mundingen af Skibinge Nor. Sejlruten mellem Øresund og den vestlige Østersø gik helt frem til 1800-tallet gennem det nærliggende Ulvshaleløb, og fra Jungshoved har man et fint overblik over al sejlads til og fra den flaskehals, som Ulvhaleløbet udgjorde for sejladsen. Og Jungshoved har utvivlsomt været et vigtigt redskab i kongemagtens kontrol med den internationale sejlads mellem Øst-og Vestdanmark.
Jungshoved sogns kirke ligger underligt afsides i forhold til sognes landsbyer. Til gengæld ligger den helt tæt på borgbanken. Sagnet siger, at troldtøj hver nat flyttede byggematerialer til kirken fra dens planlagte plads og hertil, hvorfor man til sidst måtte overgive sig og opføre kirken her. Virkelighed er en helt anden, nemlig at kirken fra begyndelsen har været knyttet til kongen borg. Sådanne borgkirker findes adskillige steder rundt om i landet, men det hører til sjældenhederne at de indgår i et så pittoreskt billede, som her i Jungshoved.
Her ved det snævre nor har der været væsentlige aktiviteter tilbage i forhistorisk tid. Det viser bl.a. fund i vandet af flere forskellige systemer af nedrammede pæle, som har skullet blokere indsejlingen mod fjendtlige skibe. De ældste pælerækker skriver sig ned i germansk jernalder (ca. 375-750 e.Kr.), mens den yngste spærring er fra 1200-tallet og dermed samtidig med kongeborgen.
Ved arkæologiske undersøgelser i området mellem borgbanken og kirken er der fundet spor efter en lille handelsplads. Sådanne små borg-handelspladser er ikke ukendte. Blandt andet er der fundet en fin en af slagsen i tilknytning til kongeborgen Tårnborg ved Korsør Nor.
Efter middelalderen forfalder borgen gradvist, den forbliver dog på kongens hænder, og så sent som i begyndelsen af 1600-tallet havde kong Christian IV et stutteri i tilknytning til stedet.
Men med Svenskekrigen i 1658-1659 er det slut - efter krigen lå borgen i ruiner. De sidste bygninger blev fjernet først i 1700-tallet, og bygningsmaterialerne blev genbrugt i barakker og stalde til Prins Jørgens Palæ i Vordingborg.
Jungshoved forbindes især med Svend Gønge, også kaldet Gøngehøvdingen.
Svend Povlsen Gønge levede ca. 1610-1679. Han deltog sammen med danskerne i krigen mod svenskerne og stillede med eget kompagni. Svend Gønge gemte sig på Nyord og foretog overraskelsesangreb på svenskerne på Jungshoved.
Han og hans mænd blev allerede hyldet lokalt i samtiden, men udødeliggjort blev de for alvor, da forfatteren Carit Etlar i 1853 udgav sin bog Gøngehøvdingen om Svend Poulsen Gønges bedrifter som anfører for snaphanerne. Gøngehøvdingen og hans tro væbner vagtmester Ib lever videre i navne på egnen, i lokalhistorie og i kunst, og der findes stadig anledninger til at fejre Svend Povlsen Gønge og hans folk.