Jungshoved


Jungshoved. Udsigt mod syd fra toppen af Jungshoved Voldsted


Jungshoved fra søsiden. Jungshoved Voldsted og Kirke


jungshoved leif plith tegning.jpg. Rekonstruktion af Jungshoved i middelalderen

Intro

Kongeborgen Jungshoved er nævnt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, og den tilhørende kirke er fra samme periode. Antageligt blev borgen opført allerede i 1100-tallet som en del af Kong Valdemar den Stores kystforsvar mod venderne. Borgen ligger strategisk placeret ved mundingen af Skibbinge Nor...

Kongeborgen Jungshoved er nævnt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, og den tilhørende kirke er fra samme periode. Antageligt blev borgen opført allerede i 1100-tallet som en del af Kong Valdemar den Stores kystforsvar mod venderne. Borgen ligger strategisk placeret ved mundingen af Skibbinge Nor. Muligvis har Jungshoved også haft del i kongens kontrol med sildemarkedet på Falsterbo. Efter Svenskekrigen i 1600-tallet lå borgen i ruiner. De sidste bygninger blev fjernet i 1700-tallet og bygningsmaterialerne genbrugt i barakker og stalde til Prins Jørgens Palæ i Vordingborg. ''Gøngehøvdingens guerillakrig'' Forfatteren Carit Etlar har udødeliggjort Jungshoved i romanen Gøngehøvdingen fra 1853. Området er omdrejningspunkt for fortællingens handling. Romanen er inspireret af Svend Poulsen Gønge og hans snaphaner, der var særdeles aktive i det sydsjællandske under Svenskekrigen 1658-60. De førte guerillakrig mod svenskerne og havde skjulested på øen Nyord skråt over for Jungshoved. Svend Poulsen og hans mænd blev allerede hyldet lokalt i samtiden. Gøngehøvdingen og hans tro væbner lever videre i navne på egnen, i lokalhistorie og i kunst. Egnen finder stadig anledninger til at fejre Svend Povlsen Gønge og hans folk. Vordingborg Kommune fejrer i 2010 Svend Gønges 400 års fødselsdag med pomp og pragt.