Juellinge Gods

Juellinge

Nærtegning slottet, voldgrave, damme og friske kilder

Juellinge

Juellinge, tilgroet dam.

Juellinge, ladens imponerende trækonstruktion.

Juellinge, Den "italienske trappe".

Juellinge,

Juellinge

Intro

Herregården Juellinge ligger mellem Hellested i Nord og Smerup i syd. Juellinge Gods hører ind under Holmegaard og Tryggevælde godser, der også ejes af Chr. Danneskjold Lassen

Gårdens ældste navn var Valbygaard, hvilket antyder, at den engang i middelalderen har været hovedgård i en landsby. Ida Lunges datter, Vibeke, arvede Valbygaard i 1671 og gav den til sin mand, statsmanden Jens Juel, der allerede i 1672 fik den ophøjet til baroni eller friherreskab under navnet Juellinge. Hovedhuset, der blev opført i den barokstil, der i tiden efter enevældens indførelse blev fremherskende i Danmark under hollandsk indflydelse, har en granitbeklædt facade, der vender mod gården, medens byggematerialet til den øvrige del af bygningen er kampesten, kridtsten og mursten. I 1767 er Juellinge omtalt som "en herlig italiensk bygning", men betegnelsen er forkert, idet stilarten rettelig er hollandsk barok, hvilket er enestående i Danmark. Den oprindelige indre indretning er blevet næsten helt ændret. Midt for indgangen ligger endnu den gamle forhal, bag hvilken en "italiensk" trappe fører op til saletagen. Denne trappe er en af de mest bevaringsværdige i landet og sammen med den på Charlottenborg er den nationalt enestående.

Gårdens ældste navn er Valbygaard, og allerede navnet antyder, at den i fjerne middelalderlige tider har været hovedgård i en landsby. Hovedgården var vist nok middelalderen igennem ret ubetydelig. Det turde fremgå af, at den så hyppigt var genstand for køb og salg, og vist nok sjældent til beboelse. Først op i 17. århundrede, under eje af Gunde Rosenkrantz, får den en sådan størrelse og betydning, at den når op i rang med landets store landejendomme. Da dennes forhold blev vanskelige, solgte han i 1657 gården til Ida Lunge, enke efter Otte Skeel til Katholm. - Ved hendes død i 1671 arvedes Valbygaard af datteren Vibeke, der bragte den til sin mand, statsmanden Jens Juel. Jens Juel var en af landets største godsejere. Ved sine tre giftermål og ved køb erhvervede han sig efterhånden store og vidtstrakte godser i alle landets egne, hvorfor han straks tog fat på at udvide Valbygaards godstilliggende. Som en af de første, der benyttede sig af forordningen om den nye adel, fik han i 1672 Valbygaard ophøjet til et friherreskab under navnet Juellinge.

Juellinge der har været en af de sidst anlagte befæstede herregårde, har et imponerende voldstedsanlæg. Anlægget er et dobbeltvoldsted med hovedakse nordøst-sydvest. Borggårdsvoldstedet der ligger mod syd, er omgivet af meget brede, nu for størstedelen tørlagte grave, medens gravene om ladegårdsvoldstedet øst derfor var smallere og nu enten er tilkastede eller tørlagte. Godsejer Christian Danneskjold Lassen har i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturstyrelsen en drøm om, at genskabe et herregårdsmiljø med åbne haver og vandfyldte grave. Man prøver løbende, sammen med Kulturstyrelsen, at opnå støtte til en genetablering af vandhaverne, herunder voldgraven på Juellinge, - dog foreløbig, desværre uden held. Det er ligeledes afgørende for fremtidssikring af huset (rent byggeteknisk), at få vand i voldgraven igen permanent. Dette er meget vigtigt set i forhold til dansk bygningskultur, idet Juellinge er en af de eneste tilbageværende og velbevarede hollandsk barok hovedbygninger i Danmark og Skandinavien.

Jens Juel f. 1631 var 2 år yngre end sin berømte bror, søhelten Niels Juel. Jens Juel var gift med Ida Lunges datter, Vibeke, som arvede Valbygaard i 1671 og gav den til sin mand, statsmanden Jens Juel, der allerede i 1671 fik den ophøjet til baroni eller friherreskab under navnet Juellinge. Jens Juel optoges derved i enevældens nye fornemme højadel. Han var ridder af Elefanten, etats- og kancelliråd, assessor i Statskollegiet og Højesteret, Præsident i Kommercekollegiet, Generaladmiral og chef for Admiralitetet. Jens Juel samlede sig store godsrigdomme. Foruden baroniet Juellinge, havde han Voergaard og Urup i Jylland, Aalestrup og Tostrup på Lolland og Juellund i Bjæverskov herred. Men, at han følte sig særlig knyttet til Juellinge, fremgår vel bla af, at han ved Hellested kirke lod opføre sit og slægtens gravkapel, der senere er omdannet til sakristi. Jens Juel døde den 23.maj 1700 i København. Han efterlod sig ingen sønner.

Danske Slotte og Herregaarde, bind 4, Hassings Forlag 1964. Stevns før og nu, bind VII. Stevns Lokalhistoriske Arkiv 2005. http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/j/juellinge/ejerhistorie.aspx

Juellinge er i sameje med Holmegaard Gods og Tryggevælde ejet af Christian Danneskiold Lassen. Godsets størrelse i 2011: 354 ha - ager 329 - skov 10 - andet 15 Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning, boligudlejning.

I 1719 byttede Jens Juel-Vind Juellinge med Kong Frederik IV (1671-1730), der ville forøge ryttergodset på Stevns. Ryttergods var krongods, der skulle forsørge hærens rytterregimenter. Frederik IV iværksatte i perioden 1715 - 1717 et initiativ til at samle krongodset i 12 rytterdistrikter. Som led i dette byttede han sig til Juellinges jorder. Juellinges tid som ryttergods var imidlertid kort. Allerede i 1735 bortbyttede kongen Juellinge til Frederik Danneskiold-Samsøe, der i 1750 solgte godset til Adam Gottlieb Moltke. Samme år lod Adam Gottlieb Moltke Juellinge indlemme i lensgrevskabet Bregentved.